SKØNHED

Bløde læber på dåse

Læbepomade eller balm er et næsten uundværligt must til læberne i de kolde vintermåneder. Vi har testet nogle af de bedste – i små fine krukker.







EN DUFT AF VANILJE
Sweet Vanilla Salve, 20 g, 89 kr. Fra Rose & Co.
Om produktet: Salven skal blødgøre, fugte og beskytte tørre og triste læber.
Om oplevelsen: Der er dømt ren farmornostalgi med den lille hyggelige dåse. Når dåsen åbnes, indhylles man i en lækker vaniljeduft, som får tænderne til at løbe i vand.
Virker den? Den cremede læbebalsam giver med det samme læberne en blød indpakning, og følelsen holder længe.
? ? ? ? 4/5

ØKOLOGISK LYKKE
Lip Balm, 12 g, 120 kr. Fra huiles & baumes.
Om produktet: En læbebalsam, der skal give en beroligende, nærende og smidig fornemmelse på læberne. Krukken er en meget delikat beholder i glas med skruelåg.
Om oplevelsen: Konsistensen er silkeblød og honningagtig - og den er også lige så sød. Eneste minus er, at den giver en smule »cremet« eftersmag.
Virker den? Den får bugt med knastørre vinterlæber, som bliver overraskende blødgjort i løbet af to timer.
? ? ? 3/5

REN SPA-STEMING
Age-defying Lip Balm, 8 g, 349 kr. Fra Darphin.
Om produktet: Læbebalmen her lover at pleje læberne og udglatte de små linjer. Indpakningen er superdiskret og enkel.
Om oplevelsen: Den faste konsistens er cremet og blød, så snart den kommer på læberne. Duften virker mild på den lækre spa-agtige måde.
Virker den? Den bløde balm smelter bare ind i læberne, som bliver fugtede og bløde.
? ? ? ? 4/5

IN's favorit
RØD ROSENMUND

Rosebud Salve, 22 g, 99 kr. Fra Smith's.
Om produktet: Rosebud er velegnet både som lipgloss og læbepomade samt til neglebåndscreme, hånd- og fodsalve m.m. Og så er det jo en sød lille blikæske i skønt retro-look, som tåler ophold makeuppungen.
Om oplevelsen: Meget diskret, skøn rosenduft og en dejlig blød lyserød konsistens, som ikke er for fedtet, og som samtidig giver en lidt kølende fornemmelse ved påføring.
Virker den? Læberne bliver dejlig bløde og fugtede. Og så er prisen til den kvalitet meget, meget fair.
? ? ? ? ? 5/5

ROMANTIK PÅ DÅSE
Sorbet Dolce Lip Delight, 10 g, 130 kr. Fra mor.
Om produktet: Læpepomaden skal beskytte og berolige tørre læber med en blødgørende effekt.
Om oplevelsen: Konsistensen er lidt blødere end andre læbepomader, men på den gode måde. Den fedter ikke, og duften er frisk med en snert af passionsfrugt.
Virker den? Læberne bliver dejlig bløde uden hverken at klistre eller fedte.
? ? ? 3/5

DANSK LUKSUS
African Red Tea Exfoliating Lip Salvation, 11 g, 155 kr. Fra Ole Henriksen.
Om produktet: Ole Henriksens læbepleje skal give fugt og pleje til tørre læber.
Om oplevelsen: Læbebalmen har en behagelig, men ikke for stærk duft og er let farvet. Det er en smagssag, om man kan lide farve i læbebalsam, men af den grund føles det forkert at bruge den før sengetid. Konsistensen er dejlig let og trænger hurtigt ind i læberne.
Virker den? Den virker omgående på let tørre læber, dog skal man bruge den ofte for at bevare den blødgørende effekt.
? ? ? 3/5


Læs også:
IN tester lipgloss