
De mest ikoniske frisurer nogensinde
Husker vi dem bedst for deres sangstemme, skuespiltalent, vigtige rolle i deres samtid eller… deres hår?
Hvad kendetegner egentlig bedst de Hollywood-stjerner, som kvinder verden over har sukket efter at efterligne, følge i fodsporene af og holde sig opdateret på?
Det er der mange ting, der gør. Men en af dem er helt sikkert de helt bestemte frisurer, som var med til at give de kendte kvinder et look, der ikke var til at tage fejl af.
LÆS OGSÅ: De her retro frisurer hitter igen
Bare tænk på alt fra Jennifer Anistons ”Rachel” til Twiggys karrierefremmende pixie.
Bliv inspireret af de mest ikoniske frisurer i galleriet
De mest ikoniske frisurer


Audrey Hepburn (1953)
Tilbage i 50’erne satte Audrey Hepburn standarden for den korte pixie frisure. Hun sørgede dog for at bevare det ultrafeminine look med en blød og bølget én af slagsen. Smukke øjenvipper og en fin farve på læberne hjalp også på sagen.
Foto: AOP


Jennifer Aniston (1990)
En frisure opkaldt efter en tv-rolle må siges at gå under kategorien ‘ikonisk’. Da tv-serien ’Venner’ første gang rullede over diverse tv-skærme, blev frisuren ’The Rachel’ hurtigt en af de mest efterspurgte i frisørsaloner verden over. Keywords: gylden, fyldig og masser af etager.
Foto: AOP


Amy Winehouse (2007)
Selv om vi må erkende, at Amys sjælfulde stemme og uforglemmelige sangtekster har sat sit præg, er den højt opsatte, touperede bikube heller ikke til at glemme. Ej at forglemme den lille røde blomst i siden, der typisk var fast inventar.
Foto: AOP


Anna Wintour (2017)
Hvis der er en, der kan bære det lige klippede pandehår kombineret med en fyldig page, så er det chefredaktøren for det amerikanske Vogue, Anna Wintour. Og ligesom med alt andet, er der ikke meget overladt til tilfældighederne.
Foto: AOP


Brigitte Bardot (1962)
60’ernes helt store frisure var at finde i Brigittes sexede, lange, blonde lokker med de perfekte ’curtain bangs’. Looket fuldendes med masser af fylde på toppen.
Foto: AOP


Cher (1971)
Chers ikoniske frisurer tæller flere end én. Men den, der i dag kopieres i stor stil af kendte som Kim Kardashian og Jennifer Lopez, er de ultralange og -flade mørke lokker. Tiderne skifter, men de ikoniske frisurer forbliver.
Foto: AOP


Emma Stone (2017)
Om det skal være rødt eller blondt forekommer at være et af de helt store spørgsmål for Emma selv. Men her på redaktionen ved vi, hvordan vi bedst husker og synes om hendes hår – og det er i den brændende røde farve.
Foto: AOP


Jackie Kennedy (1961)
Hvilken page kan udpeges som mere ikonisk end Jackie Kennedys? Hendes stil og dybe chokoladebrune page har absolut bevaret sin popularitet helt til den dag i dag.
Foto: AOP


Julia Roberts (1990)
Ud over det herlige brede smil hang de voluminøse røde krøller fast i hukommelsen efter Julia Roberts’ rolle som Vivian Ward i klassikeren ‘Pretty Woman’.
Foto: AOP


Marilyn Monroe (1953)
Tidligt i karrieren skiftede Marilyn fra brunette til det platinblonde hår med bløde krøller, og de røde læber var fast følgesvend. Hvis vi en dag skal udklædes som denne legende til en temafest, ved vi lige præcis, hvor vi skal starte.
Foto: AOP


Meg Ryan (2010)
Ikke mange havde succes med at efterligne Meg Ryans frisure tilbage i 80’erne. I 2010 optrådte hun dog med den i en lidt mere modificeret udgave, som nemmere kan forestilles at klæde flere.
Foto: AOP


Prinsesse Diana (1985)
Prinsessens bløde og en smule drengede 80’er korthårsfrisure er mange gange forsøgt efterlignet. Men ingen har mestret den som Englands sweetheart.
Foto: AOP


Sarah Jessica Parker (2000)
Endnu en krøltop, der er værd at mindes må siges at være Sarah Jessica Parker. Selv om mange af skuespillerens ’Carrie hairstyles’ kunne have været med på listen, er de utæmmelige krøller ikke til at tage fejl af.
Foto: AOP


Twiggy (1967)
Til tider er et look så ikonisk, at der ikke er behov for yderligere forklaring. Hvor godt kendte vi egentlig Twiggy før hendes pixie? Hendes store flotte øjne og markante øjenvipper har selvfølgelig også sit at skulle have sagt…
Foto: AOP


Victoria Beckham (2007)
Endnu en frisure med sit eget navn: Victoria Beckhams ‘the pob’ (the Posh bob) var et af de mest kopierede looks for sin tid. Et all time favourite Spice Girl look.
Foto: AOP