HÅR

Få de bedste råd fra Dennis Knudsen til et sundt hår

Få her de bedste råd fra Dennis Knudsen til at bevare et sundt og glansfuldt sommerhår.

Hvem af os drømmer ikke om et smukt, sundt og glansfuldt hår? Vi elsker sommer og sol, varmen og den glød vi får, men især om sommeren kan det være svært at bevare hårets glans, fordi det er mere udsat for solens stråler. Det har derfor nemt ved at blive tørt og svækket.

IN.dk har snakket med Dennis Knudsen og fået hans bedste råd til at bevare et sundt og glansfuldt sommerhår.

1. "Det er altid vigtigt at pleje sit hår - en god shampoo og conditioner med masser af fugt og pleje er vigtigt for sommerhåret."

2. "Brug en god hårkur et par gange om ugen, påfør hårkuren i det nyvaskede hår og sæt dig gerne i solen i 15 min, så hårmasken virkelig trænger ind," siger Dennis Knudsen

3. "Du kan også lave din egen hårkur af f. eks honning og olie, hvilket er nemt og hurtigt. Denne kur er god til tørt og eventuelt sommerbleget hår."

Dennis Knudsen: Sådan laver du hårkuren:

Bland honning og olivenolie (Blandingsforhold 1:1) Blandingen skal sidde og virke i håret i minimum 10-15 minutter og skylles derefter ud med lunkent vand. Hvis håret stadig føles fedtet vaskes håret efterfølgende med shampoo.

4. "Brug gerne stylingprodukter med UV filter, så du beskytter håret mod solens skadelige stråler, præcis som du gør din hud. Prøv f. eks min Saltwater spray," siger Dennis Knudsen.

5. "Det er svært at undgå at håret bliver mere tørt om sommeren. Derfor er en Argan olie et oplagt sommerprodukt, som giver masser af næring og glans." fortæller Dennis Knudsen