
Begår du også disse 5 klassiske fejl i badet?
Tager du også meget lange, meget varme bade, og udskyder du bodylotion-rutinen, til din hud er helt tør? Så er du en af dem, der begår nogle af de typiske skønhedsfejl i bruseren.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
5 fejl, du begår under bruseren
Vi går i bad dagligt, og for mange er morgenbadet ligefrem et ritual, de ikke kan vågne uden. Men de daglige bad kan sommetider gøre mere skade end gavn, hvis du ikke er opmærksom på de her fem typiske bruse-fejl.
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER
Fejl 1: Du skruer for højt op for temperaturen
Det er fristende at skrue godt op for varmen, når man lige er væltet ud af den varme dyne og nu står i badet. Men det (for) varme vand er ikke sundt for din hud. Det er nemlig udtørrende. Prøv i stedet at holde dig til et kortere og mere køligt bad.
LÆS OGSÅ: 5 fejl vi begår, når vi fjerner makeup
Fejl 2: Du tager for lange bade
Ud over det er dyrt i vandregning, dårligt for miljøet og irriterende for resten af husstanden, som venter på at komme til, så er lange bade udtørrende for dit hår og hud. Hold det så kort som muligt, og spar på vandet ved at slukke bruseren, når du eksempelvis sæber dig ind.
Fejl 3: Du glemmer balsam
Det kan siges kort: Du må aldrig vaske hår uden at bruge balsam. Når du vasker hår med shampoo, åbner hårstråene sig, og balsam er med til at lukke dem igen. Og det er det, der holder dit hår sundt og stærkt. Balsam er desuden med til at blødgøre håret, så det er nemmere at rede ud.
LÆS OGSÅ: 6 parfume-fejl du højst sandsynligt begår
Fejl 4: Du svigter din hud
Gør det til en vane at få smurt hele din krop med creme eller olie lige efter badet, da huden har lettere ved at absorbere. mens den er fugtig. Som du kan læse i #1 og #2 er det nemlig let at udtørre huden, når man bader dagligt, og derfor er det endnu mere vigtigt at huske cremen.
Fejl 5: Du glemmer at gøre det let for dig selv
Koordinér din neglepleje med et bad, og spar tid og kræfter. Mange klipper fejlagtig negle, når de er helt tørre. Det gør det faktisk bare sværere. Klip neglene i badet, så er de nemlig blødgjorte og lettere at klippe – også uden at flække.
LÆS OGSÅ: Det må du aldrig gøre ved dine fødder