HUDPLEJE

HUDPLEJE TENDENS | Trin 0

Vi kan lære meget af asiaterne, når det gælder om at passe på vores hud. Lag på lag-hudpleje hører til en traditionel hudplejerutine hos bl.a. japanerne, og det nye såkaldte trin 0 er optimalt, når det gælder om at fugte huden og gøre den klar til efterfølgende serum og cremer

En af de asiatiske hudplejetraditioner er nu blevet en ny tendens verden over: Det såkaldte trin 0, som er trinnet lige efter, du har renset din hud. Normalt vil du bruge et serum eller en creme, men her skal du i stedet lægge et ekstra trin ind, som forbedrer hudens evne til at optage serum og/eller creme.

Forestil dig huden som en tør svamp, du smører din creme på. Cremen vil lægge sig oven på svampen og have svært ved at trænge ned i den. Men er huden fugtet inden, kan den bedre optage cremen. Trin 0 er altså et nyt, vigtigt - og allerførste trin i hudplejen.  

LÆS OGSÅ: 10 inspirerende sommerfrisurer

Konsistensen på sådan en lotion er som regel flydende – nærmest som ’tykt vand’ – så den bedste måde at bruge den på er at fordele den enten på en vatrondel eller direkte i håndfladerne og derefter presse den blidt mod huden med små, lette tryk. Huden vil omgående blive mere smidig og dermed klar til de efterfølgende cremer. 

Hudplejetendens: Trin 0

LÆS OGSÅ: IN tester | Mascara