HUDPLEJE

Sådan får du den lækreste sommerkulør

Hvordan får man egentligt opbygget den flotteste sommerkulør? Læs her, hvordan du forbereder huden, så den bliver klar til solens stråler og holder farven længst!

Endelig er den her. Solen. Det er tid til at få opbygget en god sommerkulør, men for at farven skal holde længst muligt og blive pænest, er det vigtigt, at du forbereder huden inden du udsætter den for solens stråler.

Grundlaget skal nemlig være i orden før vi kan få en lækker solbrun hud. Din hud skal være helt ren, så begynd med en god eksfoliering i bruseren. Den skal også være gennemfugtet, så husk body lotion efter hvert eneste bad. Og så skader det jo heller ikke at snyde lidt med selvbruner, så huden allerede har fået lidt kulør, inden du rammer solsengen. Det vigtigste er dog at huske solcremen, så du altid er sikret mod UVA- og UVB-stråler. God fornøjelse!

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Sådan giver du din hud glød og sommerkulør

Skønhedsekspertens råd til en lækker sommerkulør – med eller uden snyd:

Skrub af
En ren og eksfolieret hud er det bedste grundlag for at opnå en pæn sommerglød. Væk med døde hudceller og urenheder, som solen har svært ved at bryde igennem. En nyskrubbet hud giver en jævn og glat overflade.


FOXY Salt Body Scrub, Karmameju, 350 ml, 299 kr. Købes online HER

Fugt
Huden har brug for fugt året rundt og især om sommeren. Så hvis du ikke allerede har en god og fugtgivende body lotion, så er det et godt tidspunkt at få købt dig en ny. Denne er rig på vitaminer, æteriske olier og aloe vera, som forkæler din hud med næring og fugt.


Body Sleek Hydrating Lotion, Ole Henriksen, 355 ml, 365 kr.

Solcreme – altid solcreme
Det kan ikke siges ofte nok: husk solcremen – både på krop og i ansigtet, når du skal ud i solen. Find en, der passer til dig både i faktor, konsistens og duft. Det er altså en gammel skrøne, at man ikke får farve, hvis man bruger solcreme. Tværtimod får man opbygget en meget finere og mere holdbar kulør, når man bruger solcreme.


Protection 50 Sport SPF 50, Dermalogica, 156 ml, 275 kr. Købes online HER

The afterparty
Efter solbadning er det en god idé at bruge en aftersun. Din hud har brug for ekstra plejende ingredienser i form af vitaminer, mineraler og olier, som er målrettet genopbygning af huden efter sol. Gå især efter én, der indeholder E-vitamin. E-vitamin er nemlig lidt af en superstjerne mod tørhed i huden, og så øger den hudens UV-forsvar, mens den fugter og beskytter.


Solaire Sun After Oligo-Thermal Milk, Biotherm, 200 ml, 249 kr. Købes online HER

Brug for at snyde?
Hvis man har lidt svært ved at opbygge kulør, kan man heldigvis snyde lidt. Denne perle fra Rudolph Care er genial – både hvis du er nybegynder inden for selvbruner eller erfaren. Du kommer blot et par dråber i din fortrukne dagcreme eller body lotion. Dråberne er endda nærende og fugtgivende på huden samtidig med.


A Hint of Summer, Rudolph Care, 50 ml, 345 kr. Købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER