
SKØNHED | 3 renseprodukter til en hurtig og effektiv aftenrutine
Makeup, snavs, støv og luftforureningen er alle med til at tilstoppe porerne i din hud og give urenheder – medmindre du sørger for at rense den mindst én gang om dagen. Her er verdens nemmeste renseprodukter, som kan rense din hud i et snuptag.
3 nemme renseprodukter til din aftenrutine
Mange springer rensningen af huden over, men hvis du kan gøre det til en god vane at rense den i hvert fald en gang om dagen, så sørg for at gøre det om aftenen.
Huden bruger nemlig natten til at regenerere og reparere sig selv – og det er lidt nemmere, når huden er blevet renset og fugtet inden du får din skønhedssøvn.
Her er tre gode bud på, hvordan du nemt, men effektivt kan rense din hud - også i travle perioder:
Verdens nemmeste renseprodukter


Den ultranemme
Måske har du hørt om de såkaldte micellair vand, som er en rensevand, der både fjerner øjenmakeup og renser huden. Og det gør det faktisk ganske effektivt. De er især velegnede, hvis du har lidt sart eller tør hud, da de ikke udtørrer som renseprodukter, der skal bruges sammen med vand, kan gøre. En af de mest omtalte om populære rensevand er denne fra apoteket. Den kan endda fjerne vandfast øjenmakeup uden at virke irriterende på resten af ansigtet.
Sensibio H²O, Bioderma, 250 ml, 125 kr. Købes online HER
Foto: PR


Blid rens med power
Denne svamp er god til alle hudtyper, men især moden eller tør hud kan have glæde af denne lille rensesvamp. Den er blid mod huden, men sørger alligevel for at sætte blodcirkulationen i gang i huden og eksfolierer også blidt, som er et godt alternativ, hvis du ikke kan tåle skrubbecremer. Du kan sagtens bruge dit renseprodukt direkte på svampen (husk den skal lige blødes op med vand først). Husk også als og bryst for en fornyet glød.
Green Tea Age Defence Konjac Sponge, Karmameju, 69 kr. Købes online HER
Foto: PR


Når du er løbet tør for renseprodukt
Så er det ud I køkkenet og finde en olie frem, alle olier kan faktisk bruges. Især mandelolie og kokosolie virker fantastisk godtog blødgørende - og så slipper du for følelsen af, at huden er helt stram og tør bagefter. Du må prøve dig lidt frem med mængden, tag evt lidt olie på en vatrondel til øjnene først. Kokosolien er fast og kan være lidt nemmere at styre, men som sagt, det er hvad der passer bedst til dit temperament.
Økologisk kokosolie, Urtekram, 425 gr, 87 kr. Købes online HER
Foto: PR
Relaterede artikler
LÆS OGSÅ: IN tester renseprodukter: 3-i-1 Rensevand