
SKØNHED | Bliv klar til strand og ferie
INs skønhedsredaktør anbefaler 5 produkter, som gør dig strandklar!
Der skal ikke meget til for at blive strandklar – og vi taler ikke om deller, der skal væk, men om de små fif, der gør dig velplejet og lækker til en tur på stranden. Ofte er det forberedelsen, der gør hele forskellen.
LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktørens favorit | Gulddråber
I galleriet finder du fem produkter, som hjælper dig med at gøre forarbejdet hjemmefra.
5 produkter der gør dig strandklar


Husk læberne
De fleste husker at bruge solcreme, når de er i solen, men vores stakkels læber bliver ofte glemt. Denne fine læbebalm har vundet adskillige priser og er god til dig, der døjer med tørre læber – og så er en ekstra bonus en mild duft af kirsebær og en spf 15.
Carmex Cherry Lip Balm Pot spf 15, 25 kr kr.
Fås online HER
Foto: PR


Pas på hovedbunden
Et sted på kroppen, som ofte bliver glemt, når vi er ude og nyde solen, er hovedbunden. Og hvis du har prøvet at få solskoldet hovedbunden, så ved du, at det kan være ret så ømt bagefter. Heldigvis har Matas lanceret en smart solpray til hovedbunden, som indeholder spf 15 og ikke fedter og er uden parfume, så den også kan bruges til dig med en sart hovedbund. Husk at bruge den en 20 minutters tid før du går ud i solen.
Hovedbundsspray spf 15, Matas, 100 ml, 70 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Ja, det ER vigtigt at eksfoliere kroppen
Du har sikkert hørt det før, men en ugentlig eksfoliering hjælper din hud med at komme af med de døde hudceller og tørre flager. Det gør igen, at du kan få en mere ensartet og dyb kulør, når du solbader – med solcreme selvfølgelig. Har du meget sart hud, kan en lidt grov vaskeklud sagtens bruges til at skrubbe huden med. Kan du tåle lidt mere, så prøv en mild body scrub, som er beregnet til sensitiv hud. Men gør det altid, før du går i solen, da huden er for sensitiv efter solbadning.
Refining Body Exfoliator, Shiseido, 200 ml, 355 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Fine sommerben
Dagslyset afslører alt – også de små hår på benene. Nogle foretrækker at få dem vokset væk, andre bruger en skraber. Er du til den sidste løsning, så vent lige et par minutter, når du er i bad, inden du går i gang, for vandet gør hårene blødere og dermed nemmere at barbere væk. Brug en fleksibel skraber, som fx Gillette Swirl, så du undgår helligdage.
Venus Swirl barberskraber, Gillette, 99 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Uperfekt hår er perfekt
Lige præcis på stranden er det helt ok, at håret ikke sidder fuldstændig perfekt. Faktisk er det næsten smukkest, når håret bare er lidt pjusket og vindblæst. Vil du gerne have den der lækre struktur, som havvandet giver, så kan du snyde dig til det, inden du overhovedet får stukket tæerne i vandet. Denne saltvandsspray er nemlig en god løsning og kan give dig et lækker strandlook, uden at håret bliver udtørret, da den fugter og plejer håret samtidig. Kram den blot i det tørre eller fugtige hår, og så er du klar.
Beachspray, Windle & Moodie, 200 ml, 220 kr.
Fås online HER
Foto: PR