HUDPLEJE

Skønhedsredaktørens favorit | Rynkefri søvn

Rynkefri søvn? Kan det virkelig lade sig gøre at få færre rynker, bare ved at bruge den rette pude? Det mener skønhedsredaktør Silke Grane! Læs her, hvordan…

Man kan roligt sige, at jeg var skeptisk, da jeg hørte om denne pude, som skulle give en glattere hud og rynkefri søvn - her er min vurdering af den.

Jeg er kommet i den alder, hvor soverynkerne i ansigtet desværre ikke bare lige forsvinder efter morgenbadet igen. Min dagcreme kan gøre sit til at pumpe huden lidt op igen, men det tager bare længere og længere tid før de forsvinder.

Jeg kan bedst lide at sove med en lidt høj pude, som ansigtet kan synke ned i, men det betyder som regel en soverynke på den øverste del af kinden. Derfor var det oplagt for mig at teste denne pude, som er designet således, at din pande og hage hviler på puden (på de to små ”tanger”), mens resten af ansigtet ligger frit.

LÆS OGSÅ: Rynkefri | Ny gin kan få dig til at se yngre ud

Du kan også vælge at bruge puden som en nakkestøtte, til lænden eller tage den med, når du skal ud at rejse - hotelpuder kan sjældent hamle op med ens egen pude!  

Puden findes i to størrelser og den lille med bomuldsbetræk har fungeret bedst for mit vedkommende. Det tog mig lige nogle nætter at vænne mig til at ligge på puden, som jeg placerede oven på min egen hovedpude. Nogen gange er puden havnet ved siden af sengen eller den anden hovedpude, når jeg flytter på mig om natten. Andre gange er den blevet der hele natten. Og de nætter har jeg tydeligt kunne se en forskel på min hud, som for det første ikke har soverynken på kinden, men den virker også mindre varm og mere ensartet i overfladen.

Jeg har i en periode også haft vippe extensions, som den også skånede, da de godt kan blive mast på en almindelige pude. Alt i alt er dette en pude, som jeg gerne vil anbefale og som endda siges at være god til dig, der har acne eller andre hudproblemer.

Save My Face, lille pude, La Petit, 620 kr. Købes online HER

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktørens favorit | Customize din julegave fra The Body Shop