MAKEUP

Få sund hud med mineralsk makeup

IN giver dig 5 gode grunde til, at du bør vælge mineralsk makeup frem for de gængse typer med syntetiske ingredienser:

IN giver dig 5 gode grunde til, at du bør vælge mineralsk makeup frem for de gængse typer med syntetiske ingredienser:

1. Mineralpudder er 100 % natur
Mineralerne får deres pigmenter til øjenskygger og blush fra naturen. For eksempel er ametyst-, sodalit- og turkis-stenene blå, mens den røde farve udvindes fra blandt andet rosa kvarts, karneol og tigerjern. Mineraler som zinkoxid og jernoxid er gravet op fra jorden, derefter malet til kosmetisk pudder. Det er mineraler i den reneste form!

2. Mineralsk makeup er lige så god som gængse produkter
Mineralsk makeup matcher fuldt ud den mere gængse makeup og kan levere samme pigmentintensitet og konsistens - bare uden kemiske eller syntetiske stoffer. Mange dermatologer sværger derfor til mineralpudder, da det lader huden ånde og indeholder beroligende ingredienser som zinkoxid og titaniumdioxid og derfor kan bruges lige efter en skøn ansigtsbehandling.

3. Mineralpudder skåner huden
De fint malede puddere tilstopper ikke porerne i huden og kan dække aknehud uden at forværre den. 100 pct. rent mineralpudder betyder, at det er uden konserveringsmidler, olier, talkum og parfume, som alt sammen kan give irritationer.

4. Mineralpudder har en tredobbelt effekt
Et mineralpudder kan nemlig bruges som både concealer, foundation og pudder i ét. Det er nemt, hurtigt og så slipper du for at have tre produkter med i håndtasken. Takket være det mineralske pudders fedtabsorberende evne, er det også velegnet til at afbalancere fedtet hud.

5. Mineralsk makeup indeholder en naturlig solfaktor
Mineralerne titaniumdioxid og zinkdioxid indeholder et naturligt solbeskyttende stof, som gør dem til et perfekt alternativ i ikke-kemisk makeup eller solcreme. På de fleste produkter står der, hvor høj solfaktor (spf) produkterne indeholder, hvis ikke, kan du læse det på selve ingredienslisten. Jo højere procentdelen af den fysiske solfaktor er, jo højere er beskyttelsen.