
Lange vipper og røde læber som stjernernes: Få deres råd om makeup og skønhed
Få perfekte røde læber som Gwen Stefanis og lange vipper som Carrie Underwoods
Vil du have perfekte røde læber som Gwen Stefanis og lange vipper à la country-sangerinden Carrie Underwood? Så få her stjernernes bedste råd om makeup og skønhed.
Læs i galleriet nedenfor, hvordan Catherine Zeta-Jones bevarer hudens glød under makeup, hvordan Sarah Jessica Parker får sin parfume til at holde længere og hvordan Gwen Stefani får perfekte røde læber.
Stjernernes råd om makeup og skønhed


Sarah Jessica Parker: Parfume-påføring
"Jeg har lært en ting eller to om parfume-påføring. Vi påfører en parfume, og så river vi den i stykker ved at gnide håndleddene mod hinanden. Man skal bare påføre den og så lade den være i et stykke tid. Man skal ikke gnide."


Catherine Zeta-Jones: Husk masser af ansigtscreme
"I mange år troede jeg, at min makeup ikke ville holde længe, hvis jeg smurte for meget ansigtscreme på, hvilket er en kæmpe misforståelse. Jeg har fundet ud af, at Prevage Anti-Aging Serum giver min hud glød og hjælper den med at forblive fugtet uden at se fedtet ud."


Liv Tyler: Duft dejligt
"Jeg elsker at påføre en smule parfume bag øret, så man skal tæt på, for at kunne dufte den."


Gwen Stefani: De perfekte røde læber
"Folk tror, jeg bruger rød læbestift hver dag, men det gør jeg ikke! Jeg skifter læbestift. Men min mand elsker den røde, så jeg beholder den røde for at holde på manden."
Gwen Stefani anbefaler at blande forskellige røde nuancer for at opnå det perfekte resultat.


Jennifer Garner: Brug solcreme
"Min mor har altid sværget til solcreme, og nu bruger jeg Neutrogena Pure & Free solcreme til både mig selv og mine døtre. Jeg kan godt lide, at den indeholder naturlige mineraler og en høj solfaktor."


Carrie Underwood: Brug flere forskellige mascaraer
"Jeg indrømmer, at jeg nogle gange bruger falske vipper, for de er sjove! Men jeg har en kasse fyldt med mascara. Ofte har jeg har fire-fem forskellige formulaer på mine vipper. Jeg synes ikke, der er en, der dækker alle min behov, så jeg bruger en volumegivende mascara for at gøre mine vipper mere fyldige, så en der giver dem mere længde osv."


Kim Kardashian: Råd fra min makeup-artist
"Min makeup-artist, Mario Dedivanovic, har lært mig, at man skal bruge klar pudder efter, man har påført sin concealer, så man undgår 'kagedannelse' og så den holder længere. Han har også lært mig en del om mit ansigt. Eksempelvis, at min overlæbe er en smule smallere end min underlæbe, så Mario viste mig, hvordan jeg med en læbeblyant og en lipgloss kunne gøre dem mere lige."