MAKEUP

Ram dine øjne ind

Er du ikke selv udstyret med lange, tætte øjenvipper fra naturens hånd, kan du heldigvis få masser af effektivt grej, som kan snyde vipperne både længere og fyldigere på få sekunder.

ette efterår er tendensen, at øjnene skal i fokus. Og øjne indrammet i smukke, lange øjenvipper er og bliver en klassiker.



Old fashion med moderne twist
Den gammeldags "spyt-mascara" er mascaraen, som kvinderne brugte i 1950'erne. Cake Mascara fra Longcils Bonza er den moderne udgave, som selvfølgelig bruges med et par dråber vand og ikke spyt, inden den børstes på vipperne. Spørger man modne kvinder, kan de huske denne mascara. 175 kr. Fås på hotbeautystuff.dk




Hele pakken
Skal den have hele armen, så invester i det superlækre og brugbare Lash Defining Kit fra E. Funkouser. Sættet indeholder en øjenvippebukker, en Lash Volumizer som giver fylde og længde til vipperne før mascaraen, en sort mascara til at lægge på bagefter samt en lille smart kam med skarpe tænder, som på fineste vis kan rede eventuelle klumper ud af vipperne. 627 kr.

Minikrøllejern
Denne opvarmede øjenvippebukker, ser lidt voldsom ud, men den er ganske effektiv. Make Up Stores Heated Eye Lash Curler viser, at den er klar til brug, når den røde silikonepude er helt gennemsigtig. Den bruges ca. 10-15 sekunder på vipperne og fungerer som et minikrøllejern. 165 kr.


Kunstige vipper der hitter
Skal det gå stærkt, så er et sæt flotte kunstige øjenvipper altid festlige at se på. Makeup Stores øjenvipper Lash Art small følger fint de naturlige vippers facon og sættes direkte langs vippekanten. 165 kr.



Vipper i vækst
Ønsker du længere vipper på 28 dage? Så er svaret den orginale Talika Eyelash Conditioning Cream, som kom på markedet i 1948. Det er vigtigt, at cremen kommer i kontakt med hårrødderne for optimal vækst. Bruges morgen og aften. 3,6 g, 119 kr. Fås på hotbeautystuff.dk






TIPS

  • Brug en vandfast mascara, efter du har bukket øjenvipperne, så holder "krøllet" bedre på vipperne.
  • Læg en sort tynd streg langs vippekanten, det får vipperne til at syne længere.