MAKEUP

SKØNHED | Trylletricket til et naturligt ansigtsløft - strobing

Strobing har taget skønhedsverdenen med storm, og det er der en helt særlig grund til. Den lille vidunderteknik fremhæver det bedste ved dit ansigt og får dig samtidig til at se frisk og sund ud!

Sådan bruger du strobing-teknikken

Tænk, hvis du fik at vide, at du kan få din hud til at se skinnende og sund ud – samtidig med at du får et naturligt ansigtsløft? Magien ligger i en teknik, der har taget skønhedsverdenen med storm: strobing. Du får herunder en guide til, hvordan du selv kan bruge strobing.

LÆS OGSÅ: Efterårets skønhedsprodukter, du ikke vil undvære

1. Forberedelsen

Det er vigtigt at forberede din hud med en fugtgivende ansigtscreme og en primer. Strobing handler om at få den rigtige glød frem – derfor er det vigtigt, at din hud er gennemfugtet og ikke tør eller mat. Du skal bruge en primer, der ikke matterer, men får din hud til at se skinnende og elastisk ud. Dog er det vigtigt, at din creme eller primer ikke indeholder olie, så du ikke overfedter huden. 


Master, Strobing Stick, Illuminating Highlighter, Maybelline, 80 kr. 
Fås online HER

2. Find den rette highlighter

En highlighter er utrolig smuk – men at din veninde har en smuk highlightet makeup, betyder ikke nødvendigvis, at hendes highlighter vil passe til din hud. Du skal bruge en highlighter, der matcher din hudtone, for at opnå et naturligt look og få den rette glød. 

1. Lys hudtone: champagne-nuancer.
2. Lys-medium hudtone: lyserøde champagnenuancer.
3. Olivenhudtone: gyldne nuancer.
4. Mørk hudtone: brændte, brunlige nuancer.

Diorskin Nude Air Luminizer Powder, Dior, 337, 86 kr.
Fås online HER
 

3. Fang de rigtige punkter i ansigtet

Hele strobing-teknikken handler om at lysne de steder i ansigtet, hvor du vil opnå et løft. Du vil fx gerne have dine kindben til at se mere markerede ud, men du vil ikke have, at din næse virker større. Brug highlighteren de steder, der normalt vil fange lyset. 

Guidelines til påføring: Din highlighter skal på det øverste af dine kindben, langs dine tindinger, på din næseryg, under dit højeste punkt på øjenbrynet, i øjenkrogen og over din læbebue. Dette vil fremhæve dine naturlige træk, og det er de punkter, det er smukt at lysne, ligegyldigt hvilken ansigtsform og -farve du har.

Sun Beam Highlighter, Benefit, 173 kr. 

Fås online HER

4. Blend, blend, blend

At blende din highlighter er vigtigt for at undgå klatter og linjer i huden. Hvis du har en cremet highlighter, er dine fingre geniale, da varmen fra dem vil blende din highlighter naturligt. Har du en pudder-high-lighter, så brug en vifteformet børste til at lave lette strøg langs dine kindben. En anden løsning er de populære beauty-blenders: små svampe, som fugtes og duppes på huden.

Micro Mini Correct Four, Beautyblender, 199 kr.
Fås online HER
 

LÆS OGSÅ: SKØNHED | Få perfekte øjenbryn med disse produkter

Læs mere om: