MAKEUP

Skønhedsredaktørens favorit | Udglattende pudder

Har du tendens til tør hud, har du sikkert også gået i en stor bue udenom alle former for pudder i din makeup. Det har skønhedsredaktør Silke Grane i hvert fald, men nu har hun fundet en pudder, som endda hører til en af hendes nye favoritter.

Jeg har aldrig været særlig vild med at bruge pudder eller en matterende foundation, da jeg synes, at min hud bliver kedelig at se på og får sådan et mat, kedeligt skær. Derudover kan de små linjer pludselig ses meget tydeligere. Jeg vil derfor altid være fortaler for at give huden mere glød og glans - især desto ældre du bliver. Men ind imellem når det enten er varmt, eller du skal ud at danse hele natten, er det alligevel nødvendigt med noget, som kan hjælpe med at holde huden pæn.

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktørens favorit | Tropisk glød

Denne pudder er transparent, hvilket betyder at du ikke skal bekymre dig om, farven passer til din hud, for den kan nemlig ikke ses. Konsistensen er fuldstændig fløjlsblød og virker endnu mere let end en almindelig pudder, hvilket også gør at den lægger sig helt fint på huden. Det er som om den udvisker porerne og giver huden en mere ensartet og glat overflade, men det bedste er, at huden ikke ser pudret ud, men bare naturlig mat.

Beauty Amplifier Smoothing & Brightening Powder, Sephora, 105 kr.
Fås online HER