MAKEUP

Ugens udvalgte skønhedsfund | Farvel til mørke rande under øjnene

Dette produkt er et af de mest nytænkende og cool produkter, som skønhedseksperten, Silke Grane, længe har prøvet. Et produkt, som ikke rigtig kan ses, men alligevel gør en stor forskel for rande under øjnene.

INs skønhedsekspert har udvalgt denne uges skønhedsfund, som skjuler den eventuelle træthed, og giver dit ansigt et langt mere friskt udtryk.

Produktet til rande under øjnene

Nogle gange bliver jeg overrasket over, at der stadigvæk kan komme nye makeupprodukter til, som jeg ikke vidste jeg havde manglet. Men dette produkt bliver klart fast inventar i min makeuppung.

Dette er virkelig et helt unikt produkt til at bruge under øjnene. Først tænkte jeg, at det var et “overflodsprodukt”, men den tanke tager jeg straks tilbage.

Udover at ophæve blå nuancer så kaster denne lille ferskenfarvede Eye Brightening Corrector glød på huden og giver et diskret baggrundslys under din concealer. Konsistensen er cremet og lidt fast, så hvis du lige varmer den et øjeblik mellem fingrene, så glider den huden på som silke. Jeg har blot duppet den på med fingrene og lagt min concealer over - og sikke en forskel! Jeg ser langt mere frisk ud, og mit ansigt får et friskere udtryk.

Den har også en indbygget soft focus effekt, som gør, at den visker rynkerne lidt ud. Derudover er den langtidsholdbar og får concealeren til at blive siddende hele dagen, uden at den sætter sig i de små linjer! Et genialt produkt, som jeg helt sikkert kommer til at bruge fremover, og jeg vil særligt anbefale den til alle kvinder på 30 år+.

 

Foto: PR

Under Eye Brightening Corrector, Becca hos Sephora, 205 kr.

Købes online HER

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | Fjern mørke rande og rødmen med bananpudder