SKØNHED

Partyhår og smuk festmakeup

Partysæsonen er over os, og hår og makeup må gerne få et ekstra pift.

Sådan får du et stort diskohår:
Spray lak i en tot ad gangen, krøl det op på et lille krøllejern og sæt totten fast med en hårnål til den er kølet af. Spray masser af lak på håret, mens totterne sidder fast. Bagefter løsner du totterne og trækker dem enkeltvis fra hinanden med fingrene. Redkens hårlak Workforce 09, 400 ml, 235 kr.
Midnatsblå smokey eyes:
Zenia brugte øjenskyggen fra Diors 5-Colour Eyeshadow-palet i farven Twilight. 385 kr. Vælg to nuancer tæt på hinanden, når du laver smokey eyes, den mørke på øjenlåget og den lysere op mod brynet. Læg gerne en sort streg på den våde vippekant i øjet.
Makeupartist Zenias tip: Husk at smokey eyes er en teknik og ikke en farve, smokey eyes kan laves med alle farver. Det kræver blot gode pensler og en masse tålmodighed.
Det er vigtigt at give kinderne lidt glød. Zenia brugte MACs Beauty Powder Blush i farven Stark Naked, som indeholder en diskret guldglimmereffekt. 165 kr.
Lad læberne være lyse og glansfulde som kontrast til de mørke øjne. Begynd med at lægge MACs læbestift i farven Quiet Please, 140 kr., på læberne, følg efter med Dazzleglass-lipglossen i farven Sugarrimmed. 160 kr



Ideelt til langt hår eller en dårlig hårdag:
Begynd med at lave en sideskilning, sno derefter en tot på den ene side (udad). Gør bagefter det samme på den anden side og saml til sidst enderne i en knold på siden i nakken. Hold sammen på knolden med en hårelastik og masser af hårnåle. Spray lidt hårlak på til sidst.
Ringe:
Twinkle Star, 2.900 kr.
Brilliant Ring, 1.600 kr. Diamond Ring, 4.500 kr. Alle fra Arena 10.
Øreringe: Julie Wettergren, 3.500 kr.
Neglelak er et must denne sæson. Sort, rød, guld, pink - gør som du lyster. Det er hipt at bruge to forskellige farver på samme tid. Zenia brugte MACs neglelak i farverne Lady Minx og Steamy. 95 kr.
Læberne: Når læberne er røde, er det vigtigt, at huden er flot og ensartet, da den røde farve fremhæver alt andet rødt i ansigtet. Lad huden stråle smukt med Smashbox' nye farvede dagcreme Sheer Focus, som får huden til fremstå strålende og fejlfri. 50 ml, 230 kr.
På læberne brugte makeupartisten den klassisk røde læbestift fra MAC i farven Red She Said, som er velegnet til både lyse og mørkere hudtyper. 140 kr. Prikken over i'et er MACs lipgloss Dazzlegloss i farven Date Night, som lægges ovenpå for lidt ekstra glamour. 160 kr.
Hold øjnene neutrale og læg en gylden, naturlig øjenskygge på selve øjenlåget. Pure Color Eyeshadow i farven Blushing Goddess, Estée Lauder. 175 kr. Giv vipperne lidt ekstra fylde med de kunstige øjenvipper fra MAC. Zenia brugte vipperne #38, som er som små buketter, fra MAC. 95 kr. Og masser af mascara ovenpå!



Hår som Madonna:
Begynd med at spraye lidt lak på en tot ad gangen, sno totten om krøllejernet og hold et øjeblik. Lad krøllerne køle helt ned og rusk så i håret med fingrene for et mere vildt look. Fikser igen hele håret med lak til sidst. Og heldigt for alle os, som lysner hår: Det er smart at have en smule udvoksning i hårbunden, se bare Madonna!
Giv dine kindben en smuk glød med MACs Mineralize Skinfinish i farven Medium Dark with shimmer. 215 kr.
Guldøjne:
Guld er smukt til alle øjenfarver, men det er vigtigt at give øjnene en »ramme«, så de får lidt mere dybde. Læg en brun øjenskygge langs vippekanten, i globelinjen og på den yderste tredjedel af øjenlåget. Læg herefter en guldfarvet øjenskygge på selve øjenlåget.
Makeupartist Zenia brugte den bronzefarvede nuance fra MACs nye øjenskygge Baked Eyeshadow Word of Mouth, 150 kr., og Bobbi Browns lækre Glitz Metallic Eyeshadow. 170 kr.
Afslut med masser af mascara. Bobbi Browns nye Everything Mascara er en kombination af deres to bedst sælgende mascaraer i én. Den tykke børste giver fylde og definerer vipperne, mens den tynde børste giver længde og glamour. 225 kr.
Læberne holdes i en naturlig rosa nuance. Læg en smule klar lipgloss for at gøre læberne friske og blanke at se på.