
SKØNHED | November-favoritter
I kolde november, når vinteren for alvor står for døren, har INs skønhedsredaktør, Silke Grane, ekstra fokus på at pleje huden og give håret masser af fugt med gode produkter.
Blommefarvet neglelak, opstrammende ansigtsbørste og pigmenterede øjenskygger. Se alle skønhedsredaktørens favoritter for november måned.
LÆS OGSÅ: SKØNHED | Julegaveæsker og -kalendere
Skønne november-favoritter


En palet der dur
Mangler du en god øjenskyggepalet, der kan bruges til hverdag? Så vil jeg anbefale den her med fire gode, brugbare nuancer, der passer til alle. Farverne er ikke så kraftige i pigmenteringen, så den er perfekt til det naturlige look.
4-Colour Eyeshadow Palette, Rosewood, Clarins, 288 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Sofistikerede negle
Denne smukke blomme-farvede nuance er blevet min favorit til neglene. Og så er den nem at lægge på med den brede pensel.
Dior Vernis, Première, Dior, 176 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Vippe-dronningen
Igen og igen vender jeg tilbage til denne mascara, som med få strøg får mine vipper til at blive virkelig lange og fyldige. Børsten er rigtig god til at lægge jævne lag mascara på vipperne, og konsistensen er nem at bygge op uden klumper.
Lash Queen Sexy Blacks Mascara, Helena Rubinstein, 275 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Helt naturligt mini-ansigtsløft
Tørbørstning af kroppen har længe været kendt for at stimulere blodomløbet og opstramme huden. Danske Karmameju har nu taget det næste skridt med en lille, blød børste til ansigtet. Med den lille medfølgende guide kommer du hele vejen rundt – også om hals og bryst – og får udglattet de fine linjer og givet huden en sund glød.
Renew-ansigtsbørste 01, Karmameju, 299 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Sundt hår
Jeg er faldet pladask for den skønne shampoo og conditioner, som giver mit tørre hår masser af fugt med et højt indhold af argan- og avokadoolie. Håret bliver blødt og velduftende og får en flot, blank overflade, som ellers er svær at skabe i lyst hår.
Sacha Juan, Moisturizing Shampoo, 250 ml, 140 kr.
Fås online HER
Sacha Juan, Moisturizing Conditioner, 250 ml, 150 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Feminin og frisk
Man fornemmer en frugtagtig fersken i den nye Hugo Boss-duft, men den er hverken sød eller overvældende. Duften er ren og frisk på den bløde, sofistikerede måde. Uhm!
The Scent, Hugo Boss, eau de parfum, 50 ml, 640 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Det glemte område
Huden på halsen er det område, som ofte bliver glemt i den daglige hudpleje, og det kan hurtigt ses, da huden her er finere og mere sensitiv end på resten af kroppen. Sisley har udviklet en opstrammende creme til halsen, og konsistensen er let og helt perfekt, hvis du vil massere området lidt, da den hurtigt smelter ind i huden og hverken føles klistret eller fedtet.
Neck Cream, Sisley, 50 ml, 1.055 kr.
Fås online HER
Foto: PR
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER