
Bliv Sund & Skøn som Sanne Sehested Nielsen fra Gestuz
Sanne Sehested Nielsen, den ene af to kvinder bag det danske tøjmærke Gestuz, slutter sig til koret, der elsker Nike Free-sko og skyr, og så har hun en svaghed for lakridser.
Bliv Sund & Skøn som Sanne Sehested Nielsen fra Gestuz
Til dagligt er Sanne Sehested Nielsen, foruden at være mor til to, kreativ direktør for brandet Gestuz. I en travl hverdag forsøger Sanne at spise fornuftigt og holde sig fra de overflødige kulhydrater, dog gives der ind imellem efter for svagheden for lakridser og saltede nødder.
LÆS OGSÅ: Gestuz lancerer sin første denim-kollektion
I galleriet herunder kan du se Sannes foretrukne hudpleje-produkter, hvad hun får til morgenmad, og hvilket trænngstøj hun hopper i når træningscenteret skal besøges.
Bliv Sund & Skøn som Sanne Sehested Nielsen fra Gestuz


Sanne Sehested Nielsen er 32 år og har to børn medsin mand, som hun bor sammen med i Silkeborg.


Skønhedsrutiner?
Jeg bruger produkter fra Exuviance. De er de absolut bedste, jeg har prøvet. Generelt giver jeg min hud masser af fugt, for jeg tror, det er det bedste middel til at holde rynkerne væk. Jeg har desuden tendens til en smule fedtet hud og bruger derfor gerne blotting paper, der efterlader den fedtede hud fin og mat.
Gentle cleansing Creme, 299,-
Multi-Protective Day Creme spf 30, 399,-


Hvordan holder du dig i form?
Jeg er medlem af Fitness DK og træner på deres hold cirka tre-fire gange om ugen – og elsker det! Jeg styrketræner, spinner og går til stram-op. Vi har verdens bedste instruktører, der udfordrer os og laver god variation i træningen. Nike, Perfomance-top, 399,-
Nike, Performance-løbetights, 399,-
Find et par lignende HER


Udstyr?
Jeg elsker Nike og har en del derfra. Mine træningssko er Nike Free - Dem elsker jeg at have på.
Nike, Perfomance Nike Free 5.0+, 899,-


Hvad spiser du?
Jeg spiser ofte frugt og skyr til morgenmad og gerne æg, omelet og noget lækkert brød i weekenden. Jeg har stort fokus på at leve sundt uden alt for mange overflødige kulhydrater. Jeg er ikke fanatisk, men er stor tilhænger af hele rawfood-bølgen – maden derfra smager fantastisk. Jeg må dog erkende, at jeg elsker kakaomælk og ofte falder i og drikker det på nogle af mine lange bil-køreture.


Til den søde tand?
Selv om jeg generelt lever ret sundt, må jeg erkende, at jeg har en meget sød tand. Jeg elsker lakrids og saltede nødder. Dog er forbruget heldigvis faldet drastisk, efter jeg er begyndt at køre mindre i bil.