
Derfor er det yt at være på slankekur
Den klassiske slankekur er på vej i glemmebogen. I stedet for at følge en kostplan slavisk, skal du hellere lære at mærke efter, hvad du har brug for.
— Mange har forsøgt sig med sandheder, når det kommer til mad og vægttab. Men den eneste sandhed er, at man kan sammensætte mad og drikke på mange forskellige måder for at tabe sig. Så enhver, der påstår, at man skal gøre præcis dette for at blive slank, taler usandt, lyder det fra den holistiske sundhedscoach Per Brændgaard, der generelt ser skeptisk på slankekure.
Pssst... I galleriet nederst kan du se hvilke slankekure og madtrends der har været populære i tidens løb...
Slankekur - umulig at overholde
Alligevel vil sundhedscoachen gerne fremhæve en enkelt fordel, som både de rabiate og mere eller mindre opfindsomme kure gennem tiden har haft til fælles:
— Fordelen ved slankekure er, at de simpelthen er umulige at overholde. Og derfor er der heller ikke de store dokumenterede skadevirkninger ved dem, lyder det fra sundhedscoachen Per Brændgaard, som i samme omgang understreger, at der til gengæld er skadevirkninger ved at tabe sig for hurtigt.
– Det er videnskabeligt veldokumenteret, at når mennesker med overvægt taber sig hurtigt, stiger deres risiko for at dø. Der er altså en generel bivirkning ved alle slankekure, der giver hurtige vægttab på kort tid, da det belaster kroppen og giver den fysiologisk stress, fortæller Per Brændgaard.
— Der ligger naturligt miljøgifte i kroppens fedtdepoter. Så længe, de ligger der, så gør de ingen skade, men når fedtet bliver frigivet gennem en slankekur, kommer miljøgiftene ud i blodbanen, hvilket belaster kroppen, da den bliver forgiftet og derfor skal modarbejde det. Jo hurtigere, man taber sig, jo mere bliver kroppen altså belastet af indre forgiftninger, og derfor er det sundere at holde en stabil overvægt, forklarer han og understreger samtidig, at dette sker både ved hurtige vægttab og ved forbigående, hvor man taber sig og tager på igen – den såkaldte yoyovægt.
Slankekure holder med andre ord ikke, hverken på slanke- eller sundhedsfronten, hvor de gør mere skade end gavn. Men hvad er det så, der gør, at vi med veldokumenterede beviser i ryggen stadig vælger slankekurene til?
Et spørgsmål om magt
Vores store interesse for nye måder at spise, drikke samt slanke os på afspejler sig i medierne, der gerne guider deres læsere til de nyeste spisetrends, fastekure eller medlemskaber af slankeklubber. Og det er der ifølge coach i sundhed Per Brændgaard flere forskellige grunde til.
— Én er magt, da der ligger en psykologisk magt i slankekure, hvor kuren tager magten over personens spiseliv samt resten af livet. Det interessante er nemlig, at mange, der ønsker at tabe sig, er interesserede i, at der kommer nogen og udøver den magt over dem. Medierne er her interesserede i at udøve ekspertmagt, som forstærker læserens opfattelse af mediet som dem, der ved bedst, og her er slankekure ærketypisk perfekte til at fastholde den magtstruktur, fortæller han og fortsætter:
– En anden grund er, at slankekure tilfredsstiller et eksistentielt behov for ikke at tage stilling, ikke at vælge og ikke blive bevidst om sine egne behov, fordi slankekure er nemme at gå til ved at gøre præcis dét, der står på side 14 – med hovedet under armen. For slankekuren har på forhånd valgt for en, og det er derfor den lette løsning, der bliver solgt. Men hvis slankekure rent faktisk virkede, ville der jo ikke være behov for, at der kommer nye hele tiden, lyder det fra Per Brændgaard.
En anden grund til, at medierne gerne vil fodre os med guides og ‘quick fixes’, er ifølge Kirsten Østergaard Poulsen, der er fremtidsforsker og grundlægger af Firstmove, at de er mainstream. Hun følger firstmoverne, der satte gang i sundhedsbølgen i starten af 00’erne, hvor de bl.a. gik imod slankeregimerne for i stedet at hellige sig den hele og naturlige sundhed og livsstil.
— Medierne henvender sig som oftest til den brede befolkning, der endnu ikke er kommet med på denne bølge, som betragter sundheden mere holistisk, lyder hendes forklaring.
— Firstmoverne har afskrevet slankekurene, da det går ud over nydelsen og sundheden, der for dem er forbundet med smil, humor og latter. De har styr på sundheden, da det er en del af deres livsstil. Det handler ikke kun om den rigtige, naturlige ernæring, men også om at føle velvære ved maden og nyde den igen, hvilket et pålagt koncept som en slankekur eller diæt ikke kan gøre. Under palæobølgen tog de derfor elementer ud, som gav god mening i forhold til sundheden, men de fulgte den ikke slavisk.
Den holistiske tilgang til mad og livsstil hos firstmoverne har allerede sat sine spor i slankelandskabet, hvor store firmaer har indset, at de må skifte kurs for at holde på deres kunder.
Nederst i artiklen finder du flere billeder af historiens popælre slankekure og madtrends...
LÆS OGSÅ: Ernæringsekspertens råd: Drop din slankekur!
Fokus skifter fra vægttab til velvære
For at vinde medlemmer tilbage måtte det 54 år gamle og verdensførende slankeimperium Weight Watchers i 2015 omlægge deres markedsføring, der indtil da udelukkende havde omhandlet vægttab med et let gennemskueligt system, hvor medlemmerne skulle tælle point fremfor kalorier i deres mad.
Medlemmerne ville have mere livsstil, sideløbende med at deres livvidde svandt ind. Det verdensomspændende firma lyttede og lancerede livsstilsprogrammet ‘Beyond the Scale’ med talkshowdronning og forretningskvinde Oprah Winfrey som trækplaster og spydspids for den nye, holistiske model, der ikke kun drejede sig om vægt, men også om velvære med fokus på indre styrke og ting, der ikke var madbaseret.
Satsningen blev en succes, og Weight Watchers kunne se en stigning i antallet af medlemmer fra 2,8 millioner til 3,6 millioner i det første kvartal af 2017. Det har dog ikke ændret det faktum, at folk stadig lader andre håndtere deres spisevaner, hvilket sundhedscoach Per Brændgaard ellers gerne så en ende på.
— Det er interessant at se, hvor dyb modvilje mennesker har mod at bestemme selv, når det kommer til mad og vægttab, siger han og kommer med et bud på, hvordan det kan gøres anderledes.
— I stedet skal man tabe sig ved at blive mere bevist om, hvad man plejer at gøre, hvad man kan vælge i stedet for, hvordan sult og mæthed mærkes, og hvordan det i det hele taget føles at være i ens liv lige nu. Men det kan være vældigt ubehageligt at indse og mærke, og derfor søger man en eksistentiel flugt ind i slankekure såvel som træningsprogrammer, lyder det fra sundhedscoachen.
— Det handler dog ganske enkelt om at blive bevidst og træffe bevidste valg. Folk ved jo egentlig godt, hvad der skal til. Men de mangler at forholde sig bevidst til deres bevidsthed. Det er jo så banalt, at folk glemmer det. Forskning viser, at en dag består af 200 valg omkring mad og drikke. Så hvis man bliver bevidst omkring sine valg, og nogle gange vælger noget mere hensigtsmæssigt vægtmæssigt, vil valgene komme mere fredeligt og afslappet – også når man er ude i verden og ikke i SuperBrugsen, som man plejer. Små ændringer vil føre til varige vægttab, lyder det fra sundhedscoachen, der dog ikke ser skiftet ske i den nærmeste fremtid.
Til gengæld ser fremtidsforsker Kirsten Østergaard Poulsen store skift på vej, hvis vi følger firstmoverne.
Slankekure er på vej i glemmebogen
Ifølge fremtidsforskeren kommer vi i fremtiden til at anskue fødevarer som en sundhedskategori, ligesom vi tidligere gjorde det med kosttilskud og medicin. Som en investering i vores krop og velvære bliver vi derfor meget opmærksomme på, hvad der ryger indenbords. Det stiller krav til fødevarernes funktionelle egenskaber, hvor vi vil vide, hvordan de påvirker vores krop, bliver optaget og nedbrudt.
— Vi kommer til at betragte maden som medicin og kigge på fødevarernes syre- og baseværdi, når vi sammensætter vores måltider, så vi kan få et liv uden allergier og ubalance i kroppen. Ligesom vi allerede så småt ser det nu, kommer vi til at bruge og kontrollere bakterier aktivt som kombucha og mælkekefir for at vedligeholde kroppens cyklus og holde tarmfloraen i balance. Maden skal være et brændstof, der holder motoren i gang på langt sigt. Vi kommer til at vurdere det enkelte måltids sammensætning og mæthedseffekt, der både skal mætte fysisk og mentalt med smagsintensitet, lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen med speciale i fremtiden.
Hun forudser også, at vi kommer til at mindske portionerne i forhold til overspisning og dropper kødet eller bruger det som pynt. Bevidstheden om samt ansvaret for, hvad vi propper i munden, bliver altså i fremtiden hos os selv, hvis Kirsten Østergaard Poulsens firstmovere får lov at bane vejen. Men betyder det så, at det er ved at være slut med spøjse slankekure og mærkværdige spisetrends?
— I bund og grund kommer vi til at skippe dem, da der kommer mere fornuft ind i vores måde at spise og leve på, lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen, som tilføjer:
— Men der skal nok stadig være nogen, der kommer med noget smart pr-mæssigt. Mængden af kure og diæter vil dog falde over tid. I stedet vil forskningen måske komme til at vinde ind, hvis der kommer flere veldokumenterede retningslinjer for gode måder at spise på.
Sundhedscoach Per Brændgaard tilslutter sig, selv om han ikke ser det ske lige med det samme.
— Jeg er desværre ret pessimistisk mht. bevidsthedsudviklingen, som går langsomt frem og især langsomt inden for mad. Så der vil være et stort marked for bullshitkure mange år ud i fremtiden. Til gengæld ser jeg flere og flere, som tager afstand fra den mentalitet og det menneskesyn, som slankekure er et udtryk for. De accepterer fedt på kroppen og ser det som noget sundt og lækkert, der ikke nødvendigvis skal fjernes fysisk eller photoshoppes væk, og det er da kun positivt.
Se en tidslinje af hvilke slankekure og spisetrends, der har hittet gennem tiden i galleriet herunder.
Slankekure og madtrends gennem tiden


Diæt
Diæt kommer oprindeligt fra græsk 'diaita' der betyder levevis. Men gennem årene er ordet blevet reduceret til kun at omhandle kost med en bestemt sammensætning af fødevarer, energi, næringsstoffer og mængder af mad og/eller drikke.
Foto: AOP & Getty


Lord Byrons æblecideredikke trend
1820
Den engelske digter Lord Byron gør det populært at drikke vand mikset med æblecidereddike for at tabe sig hurtigt.
Foto: AOP & Getty


Cigaretter frem for slik
1925
Cigaretmærket Lucky Strike lancerer kampagnen ‘Reach for a Lucky instead of a sweet’, for at kapitalisere på, at nikotin nedsætter appetitten og derfor er en perfekt måde at tabe sig på.
Foto: AOP & Getty


Grapefrugtdiæten
1930’erne
Grapefrugtdiæten, også kendt som Hollywood-diæten, vinder ind. Her plæderes for at spise de kaloriefattige grapefrugter sammen med alle måltider.
Foto: AOP & Getty


Statens ernæringsråd
1934
Den danske læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhede, som leder statens ernæringsrådgivning, udgiver sit hovedværk ‘Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil’, hvori han rådgiver om en kost med højt indhold af rugbrød og kartofler, en lille klat smør, lidt kød og mælk.
Foto: AOP & Getty


Kålsuppekuren
1950’erne
Kuren med garanti for luft i maven, Kålsuppekuren, lover, at du kan tabe dig mellem fire og syv kilo om ugen ved at følge kuren, hvor kålsuppe indgår hver eneste dag. Senere har den fået navnet Dolly Parton-kuren, selv om countrysangerinden selv har sagt, at den intet har med hende at gøre – men at hun dog har prøvet den.
Foto: AOP & Getty


Weight Watchers
1963
Weight Watchers ser dagens lys. Bag den står Jean Nidetch, en selvudnævnt overvægtig husmor, der er afhængig af småkager og gerne vil tabe sig. Hun samler en håndfuld venner, som begynder at følge den samme kur, støtter hinanden undervejs og taler om deres resultater. Det virker.
Foto: AOP & Getty


Oprah Winfrey for Weight Watchers
1963
I dag er Weight Watchers verdens største firma inden for vægttab med 3,6 millioner medlemmer, egen produktportefølje og forretningskvinden Oprah Winfrey i front for deres nye, holistiske program ‘Beyond the Scale’, der blev lanceret i 2015.
Foto: AOP & Getty


Dr Atkins New Diet Revolution
1972
Kød kommer for alvor i fokus, da Robert C. Atkins udgiver ‘Dr. Atkins New Diet Revolution’ med en kostplan, der dikterer højt indhold af protein og lavvande på kulhydratfronten.
Foto: AOP & Getty


The Cookie Diet
1975
Den amerikanske læge og psykiater Sanford Siegal lancerer The Cookie Diet, der kommer de lækkersultne til undsætningen med seks småkager om dagen, som sammen med kaloriefattige måltider skal kontrollere sulten. Kuren er siden blevet udviklet til et franchisebrand med supper og kagemiks.
Foto: AOP & Getty


Slankedrikken Slimfast
1977
Drik dig slank, er tanken bag slankedrikken SlimFast, hvor både morgenmad og frokost bliver udgjort af en shake med smag af vanilje, jordbær eller chokolade, mens en kalorielet aftensmad dog kan spises med kniv og gaffel.
Foto: AOP & Getty


Oprah Winfrey for Optifast
1988
Kendte har altid været trækplastre for kure, diæter og skøre påfund. Talkshowværtinden Oprah Winfrey trækker derfor også overskrifter, da hun entrerer sit show iført et par Calvin Klein-jeans i størrelse 40. Med sig har hun en trækvogn fuld af fedt, som repræsenterer de over 30 kilo, som hun har tabt gennem den flydende proteinkur Optifast.
Foto: AOP & Getty


Anne Larsens diæt - 'Fedtfattig kost'
1997
Skyl fedtet væk, lyder et af kogebogforfatteren Anne Larsens råd, da hun debuterer med bestselleren ‘Fedtfattig kost’, som sælger 175.000 eksemplarer og giver hende sit eget tv-program, ‘Max 30%’, på DR1.
Foto: AOP & Getty


Rawfood
2009
Den danske iværksætter Jesper Rydahl åbner Danmarks første 100% plantebaserede café, 42Raw, hvor intet er tilberedt over 42 grader. Trenden med at spise plantebaseret og skære kødet væk med kødfrie mandage breder sig op gennem det efterfølgende årti, hvor flere og flere kalder sig veganere, vegetarer eller fleksitarer.
Foto: AOP & Getty


Babymoskuren
2013
Babymoskuren bliver et internetfænomen, efter kendistræneren Tracy Anderson anbefaler den til sine celebre klienter i Hollywood, der spiser 14 glas med mos til de mindste hver dag for at kontrollere de daglige måltidsportioner.
Foto: AOP & Getty


Stenalderkost
2014
Stjernekokken Thomas Rode skifter den fine franske madlavning på Kong Hans ud med stenalderkost og smider forklædet til fordel for crossfit i bar overkrop. Han åbner Nordens første stenalderkostrestaurant, Palæo i Torvehallerne, som sammen med bl.a. LCHF (low carb high fat) gør den proteinrige kost med masser af kød, æg, grøntsager, frugt, nødder og olie populær.
Foto: AOP & Getty


Fremtidens mad
2017
Museet Trapholt sætter fokus på vores forhold til mad med udstillingen ‘Eat Me’, der løber frem til maj 2018. Et værk på udstillingen forudser, at vi i fremtiden vil anskue mad som medicin, hvilket fremtidsforskere herhjemme bakker op om.
Foto: AOP & Getty


Dolly Parton
Countrystjernen Dolly Parton siger selv, at hun har prøvet alle slankekure og endda drukket shots lavet af tis fra en ko for at tabe sig.
Foto: AOP & Getty


Naomi Campbell på forsiden af Shape
Kendisser på forsiden sammen med lovninger om hurtige genveje til færre kilo har i mange år været et sikkert trækplaster for magasinerne.
Foto: AOP & Getty


Vibrationsbælte
Ryst dig til en smallere talje og slanke lår. Datidens vibrationsbælter lokkede med hurtige resultater uden den store indsats ligesom slankekure gennem tiden har gjort det.
Foto: AOP & Getty
Relaterede artikler
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER