SUNDHED & TRÆNING

Derfor er det yt at være på slankekur

Den klassiske slankekur er på vej i glemmebogen. I stedet for at følge en kostplan slavisk, skal du hellere lære at mærke efter, hvad du har brug for.

Torsdag, 11. januar 2018 - 6:00 - af Ditte M. Hansen Foto: AOP & Getty
Der var lyshealeren fra Aarhus, der påstod, at vi kunne leve af sollys, og kendistræneren, der rådede sine klienter til at spise babymos. Listen over mere eller mindre fantasifulde diæter eller slankekure er lang, og det samme er antallet af dem, der har lagt krop til. 
 
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
 
Mere end 200 danskere har prøvet at leve af solens stråler, mens flere Hollywood-stjerner har guffet blendede grøntsager og kød i sig fra små krukker med mad til de mindste - alle i den tro, at de nu havde de endelig fundet svaret på deres vægttab. 

— Mange har forsøgt sig med sandheder, når det kommer til mad og vægttab. Men den eneste sandhed er, at man kan sammensætte mad og drikke på mange forskellige måder for at tabe sig. Så enhver, der påstår, at man skal gøre præcis dette for at blive slank, taler usandt, lyder det fra den holistiske sundhedscoach Per Brændgaard, der generelt ser skeptisk på slankekure.

Pssst... I galleriet nederst kan du se hvilke slankekure og madtrends der har været populære i tidens løb...

Slankekur - umulig at overholde

Alligevel vil sundhedscoachen gerne fremhæve en enkelt fordel, som både de rabiate og mere eller mindre opfindsomme kure gennem tiden har haft til fælles:

— Fordelen ved slankekure er, at de simpelthen er umulige at overholde. Og derfor er der heller ikke de store dokumenterede skadevirkninger ved dem, lyder det fra sundhedscoachen Per Brændgaard, som i samme omgang understreger, at der til gengæld er skadevirkninger ved at tabe sig for hurtigt.

– Det er videnskabeligt veldokumenteret, at når mennesker med overvægt taber sig hurtigt, stiger deres risiko for at dø. Der er altså en generel bivirkning ved alle slankekure, der giver hurtige vægttab på kort tid, da det belaster kroppen og giver den fysiologisk stress, fortæller Per Brændgaard.

— Der ligger naturligt miljøgifte i kroppens fedtdepoter. Så længe, de ligger der, så gør de ingen skade, men når fedtet bliver frigivet gennem en slankekur, kommer miljøgiftene ud i blodbanen, hvilket belaster kroppen, da den bliver forgiftet og derfor skal modarbejde det. Jo hurtigere, man taber sig, jo mere bliver kroppen altså belastet af indre forgiftninger, og derfor er det sundere at holde en stabil overvægt, forklarer han og understreger samtidig, at dette sker både ved hurtige vægttab og ved forbigående, hvor man taber sig og tager på igen – den såkaldte yoyovægt.

Slankekure holder med andre ord ikke, hverken på slanke- eller sundhedsfronten, hvor de gør mere skade end gavn. Men hvad er det så, der gør, at vi med veldokumenterede beviser i ryggen stadig vælger slankekurene til?

Et spørgsmål om magt

Vores store interesse for nye måder at spise, drikke samt slanke os på afspejler sig i medierne, der gerne guider deres læsere til de nyeste spisetrends, fastekure eller medlemskaber af slankeklubber. Og det er der ifølge coach i sundhed Per Brændgaard flere forskellige grunde til.

— Én er magt, da der ligger en psykologisk magt i slankekure, hvor kuren tager magten over personens spiseliv samt resten af livet. Det interessante er nemlig, at mange, der ønsker at tabe sig, er interesserede i, at der kommer nogen og udøver den magt over dem. Medierne er her interesserede i at udøve ekspertmagt, som forstærker læserens opfattelse af mediet som dem, der ved bedst, og her er slankekure ærketypisk perfekte til at fastholde den magtstruktur, fortæller han og fortsætter:

– En anden grund er, at slankekure tilfredsstiller et eksistentielt behov for ikke at tage stilling, ikke at vælge og ikke blive bevidst om sine egne behov, fordi slankekure er nemme at gå til ved at gøre præcis dét, der står på side 14 – med hovedet under armen. For slankekuren har på forhånd valgt for en, og det er derfor den lette løsning, der bliver solgt. Men hvis slankekure rent faktisk virkede, ville der jo ikke være behov for, at der kommer nye hele tiden, lyder det fra Per Brændgaard.

En anden grund til, at medierne gerne vil fodre os med guides og ‘quick fixes’, er ifølge Kirsten Østergaard Poulsen, der er fremtidsforsker og grundlægger af Firstmove, at de er mainstream. Hun følger firstmoverne, der satte gang i sundhedsbølgen i starten af 00’erne, hvor de bl.a. gik imod slankeregimerne for i stedet at hellige sig den hele og naturlige sundhed og livsstil. 

— Medierne henvender sig som oftest til den brede befolkning, der endnu ikke er kommet med på denne bølge, som betragter sundheden mere holistisk, lyder hendes forklaring.

— Firstmoverne har afskrevet slankekurene, da det går ud over nydelsen og sundheden, der for dem er forbundet med smil, humor og latter. De har styr på sundheden, da det er en del af deres livsstil. Det handler ikke kun om den rigtige, naturlige ernæring, men også om at føle velvære ved maden og nyde den igen, hvilket et pålagt koncept som en slankekur eller diæt ikke kan gøre. Under palæobølgen tog de derfor elementer ud, som gav god mening i forhold til sundheden, men de fulgte den ikke slavisk.

Den holistiske tilgang til mad og livsstil hos firstmoverne har allerede sat sine spor i slankelandskabet, hvor store firmaer har indset, at de må skifte kurs for at holde på deres kunder. 

Nederst i artiklen finder du flere billeder af historiens popælre slankekure og madtrends...

LÆS OGSÅ: Ernæringsekspertens råd: Drop din slankekur!

Fokus skifter fra vægttab til velvære

For at vinde medlemmer tilbage måtte det 54 år gamle og verdensførende slankeimperium Weight Watchers i 2015 omlægge deres markedsføring, der indtil da udelukkende havde omhandlet vægttab med et let gennemskueligt system, hvor medlemmerne skulle tælle point fremfor kalorier i deres mad.

Medlemmerne ville have mere livsstil, sideløbende med at deres livvidde svandt ind. Det verdensomspændende firma lyttede og lancerede livsstilsprogrammet ‘Beyond the Scale’ med talkshowdronning og forretningskvinde Oprah Winfrey som trækplaster og spydspids for den nye, holistiske model, der ikke kun drejede sig om vægt, men også om velvære med fokus på indre styrke og ting, der ikke var madbaseret.

Satsningen blev en succes, og Weight Watchers kunne se en stigning i antallet af medlemmer fra 2,8 millioner til 3,6 millioner i det første kvartal af 2017. Det har dog ikke ændret det faktum, at folk stadig lader andre håndtere deres spisevaner, hvilket sundhedscoach Per Brændgaard ellers gerne så en ende på.

— Det er interessant at se, hvor dyb modvilje mennesker har mod at bestemme selv, når det kommer til mad og vægttab, siger han og kommer med et bud på, hvordan det kan gøres anderledes.

— I stedet skal man tabe sig ved at blive mere bevist om, hvad man plejer at gøre, hvad man kan vælge i stedet for, hvordan sult og mæthed mærkes, og hvordan det i det hele taget føles at være i ens liv lige nu. Men det kan være vældigt ubehageligt at indse og mærke, og derfor søger man en eksistentiel flugt ind i slankekure såvel som træningsprogrammer, lyder det fra sundhedscoachen.

— Det handler dog ganske enkelt om at blive bevidst og træffe bevidste valg. Folk ved jo egentlig godt, hvad der skal til. Men de mangler at forholde sig bevidst til deres bevidsthed. Det er jo så banalt, at folk glemmer det. Forskning viser, at en dag består af 200 valg omkring mad og drikke. Så hvis man bliver bevidst omkring sine valg, og nogle gange vælger noget mere hensigtsmæssigt vægtmæssigt, vil valgene komme mere fredeligt og afslappet – også når man er ude i verden og ikke i SuperBrugsen, som man plejer. Små ændringer vil føre til varige vægttab, lyder det fra sundhedscoachen, der dog ikke ser skiftet ske i den nærmeste fremtid.

Til gengæld ser fremtidsforsker Kirsten Østergaard Poulsen store skift på vej, hvis vi følger firstmoverne.

Slankekure er på vej i glemmebogen

Ifølge fremtidsforskeren kommer vi i fremtiden til at anskue fødevarer som en sundhedskategori, ligesom vi tidligere gjorde det med kosttilskud og medicin. Som en investering i vores krop og velvære bliver vi derfor meget opmærksomme på, hvad der ryger indenbords. Det stiller krav til fødevarernes funktionelle egenskaber, hvor vi vil vide, hvordan de påvirker vores krop, bliver optaget og nedbrudt.

— Vi kommer til at betragte maden som medicin og kigge på fødevarernes syre- og baseværdi, når vi sammensætter vores måltider, så vi kan få et liv uden allergier og ubalance i kroppen. Ligesom vi allerede så småt ser det nu, kommer vi til at bruge og kontrollere bakterier aktivt som kombucha og mælkekefir for at vedligeholde kroppens cyklus og holde tarmfloraen i balance. Maden skal være et brændstof, der holder motoren i gang på langt sigt. Vi kommer til at vurdere det enkelte måltids sammensætning og mæthedseffekt, der både skal mætte fysisk og mentalt med smagsintensitet, lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen med speciale i fremtiden.

Hun forudser også, at vi kommer til at mindske portionerne i forhold til overspisning og dropper kødet eller bruger det som pynt. Bevidstheden om samt ansvaret for, hvad vi propper i munden, bliver altså i fremtiden hos os selv, hvis Kirsten Østergaard Poulsens firstmovere får lov at bane vejen. Men betyder det så, at det er ved at være slut med spøjse slankekure og mærkværdige spisetrends?

— I bund og grund kommer vi til at skippe dem, da der kommer mere fornuft ind i vores måde at spise og leve på, lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen, som tilføjer:

— Men der skal nok stadig være nogen, der kommer med noget smart pr-mæssigt. Mængden af kure og diæter vil dog falde over tid. I stedet vil forskningen måske komme til at vinde ind, hvis der kommer flere veldokumenterede retningslinjer for gode måder at spise på.

Sundhedscoach Per Brændgaard tilslutter sig, selv om han ikke ser det ske lige med det samme.

— Jeg er desværre ret pessimistisk mht. bevidsthedsudviklingen, som går langsomt frem og især langsomt inden for mad. Så der vil være et stort marked for bullshitkure mange år ud i fremtiden. Til gengæld ser jeg flere og flere, som tager afstand fra den mentalitet og det menneskesyn, som slankekure er et udtryk for. De accepterer fedt på kroppen og ser det som noget sundt og lækkert, der ikke nødvendigvis skal fjernes fysisk eller photoshoppes væk, og det er da kun positivt. 

Se en tidslinje af hvilke slankekure og spisetrends, der har hittet gennem tiden i galleriet herunder. 

Slankekure og madtrends gennem tiden

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om:
slankekur sund