SUNDHED & TRÆNING

Her er dine tænders værste fjende

Sunde madvarer som æbler er bestemt ikke gode for dine tænders sundhed

Selvom du måske hverken drikker sodavand eller juice, kan dine tænder sagtens blive ødelagte af syreskader alligevel.

Syreskader opstår, når syreholdig mad og drikke ætser tændernes overflade, og skaderne kan ses ved, at tænderne får en helt glat overflade, og kanterne bliver nærmest lidt gennemsigtige.

Ifølge iForm er syreskader uoprettelige, for man kan ikke få emaljen på tænderne tilbage.
Emaljen begynder typisk at ætse væk, når pH-værdien i maden og drikkevarerne, man indtager, er under 5,5.

Her er nogle af de værste mad- og drikkevarer for dine tænder:

1. Cola med en pH-værdi på 2,4

2. Citron med en pH-værdi på 2,5

3. Drikkeklar saft med en pH-værdi på 2,7

4. Vingummi med en pH-værdi på 2,9

5. Sodavand med en pH-værdi på 3,0

6. Cider, breezers og hvidvin med en pH-værdi på 3,1

7. Kiwi og blandet saft med en pH-værdi på 3,3

8. Appelsin og iste med en pH-værdi på 3,4

9. Æble med en pH-værdi på 3,5

10. Rødvin, æblejuice og energidrikke med en pH-værdi på 3,6

11. Jordbær, vindruer og blåbær/hindbærsmoothie med en pH-værdi på 3,8

12. Appelsinjuice med en pH-værdi på 3,9

13. Øl og danskvand med citrus med en pH-værdi på 4,1

14. Tomat med en pH-værdi på 4,5

15. Banan med en pH-værdi på 5,1

16. Kaffe og sodavand med en pH-værdi på 5,4

Læs mere om: