SUNDHED & TRÆNING

Her er hvad ernæringseksperterne spiser for at holde sig sunde

Du har måske snacket lige lovligt meget og spist lidt for ofte ude her på det sidste. Ernæringseksperterne kommer her med deres bud på, hvordan du kommer på rette kurs igen.

"Jeg sørger for at tilføje den rette mængde protein til mine måltider – omkring 30 g – specielt til morgenmaden. Folk får generelt ikke nok protein til deres morgenmad. Æg har fået en genopblomstring, og de er gode med mørkegrønne og røde grøntsager toppet med frisk mozzarella-ost. Tilføj lidt blandede bær ved siden af - og du har en fantastisk morgenmad. Faktisk viser en nylig undersøgelse, at den rette mængde protein om morgenen hjælper med at tæmme appetitten i løbet af dagen."

- Angela Lemond, ernæringsekspert og talsmand for Akademiet for Ernæring og Diætetik
 

AOP

AOP

"Når jeg ikke føler mig på toppen, er det som regel, fordi jeg ikke har fået nok søvn. Jeg tager mig derfor ofte en aftensnack i form af tørrede kirsebær og valnødder, som indeholder melatonin, der hjælper mig med at sove og holder mine hormoner i balance."

— Rebecca Scritchfield, diætist, sundheds- og fitnessekspert.
 

LÆS OGSÅ: Nyt site giver dig billig økologi

Jeg foretrækker nødder, tomatjuice, popcorn og te. Jeg topper min græske youghurt med frugt og nødder til morgenmad, spiser salat til frokost, og snacker med popcorn og tomatjuice og i stedet for dessert, drikker jeg te. Min eneste synd er et glas vin til aftensmaden.

- Kathleen zelman, direktør for ernæringsiden www.webmd.com

AOP

AOP

"Jeg laver en toscansk suppe med hvide bønner, fyldt med grønt (fx kål eller spinat) og med veganske pølser skåret i tern. Jeg elsker denne suppe, som er fyldt med en tilfredsstillende mængde protein og er rig på plantebaseret-ernæring (fiber, folat og antioxidanter). Suppen er en fantastisk behagelig spise, som gør, at du føler dig mæt i længere tid, på kun få kalorier."

- Kate Geagan, ernæringsekspert og forfatter af Go Green Get Lean.

LÆS OGSÅ: SUNDHED | Derfor skal du spise ingefær
 

"Jeg bytter, hvilken som helst snack ud med frugt og tilbereder min mad meget simpelt. Urter og krydderier i stedet for sauce og blandede retter. Jeg skærer desuden ned på brød, kiks og andre lignende typer kulhydrater, da jeg har en tilbøjelighed til at overspise disse ting. Jeg bytter dem derfor ud med en kombination af frugt og grønt sammen med protein (æbler med peanut butter og smeltet ost over dampede grøntsager)."

Marie Spano, ernærings- og sportsdiætist .
 

AOP

AOP

"Søde sager er min største last. Jeg skærer ned på chokolade og is – faktisk alle de områder, hvor jeg får for mange overskydende kalorier. Jeg bytter disse ting ud med frisk frugt, som holder min sukkertrang nede - og spiser mere græsk youghurt toppet med frugt. Jeg holder også godt styr på mine portioner. Jeg tager måske bare lidt mindre på min tallerken eller fylder min tallerken op med flere grøntsager i stedet for mad med højere kalorieindhold."

Tara Gidus, ernæringsekspert og medvært på tv-showet Emotional Moj.
 

"Som ernæringsekspert tror jeg ikke, at der kun er én type mad eller næringsstof, der alene er ansvarlig for vægtøgning. For mig, er det for meget sukker og for lidt protein til morgenmaden, som har en stor indflydelse på en (uønsket) strammere buksekant. Når jeg opdager, at det er tid til at skære ned, erstatter jeg nogle af de sødere ting, som jeg elsker til fx græsk yoghurt. Og jeg tilføjer et æg (enten hårdkogt eller mikrobølgeovns-røræg) til morgenmad. Disse er meget små forandringer, men de gør en stor forskel i, hvordan jeg føler sult senere om morgenen og til frokost."

— Regan Jones, ernæringsekspert, og medskaber og blogger på siden HealthyAperture.com
 

Kilde: www.self.com

Pssst… Husk at tilmelde dig INs nyhedsbrev lige HER - så er du altid opdateret på det bedste indenfor mode, skønhed og sundhed!
Læs mere om: