HIIT
SUNDHED & TRÆNING

Hold formen hele sommerferien

Med den nye træningsform HIIT kan du, på kortere tid, forbrænde mere end med almindelig træning

Det er ferie, du skal slappe af fra hverdagens rutiner, men vil alligevel stadig holde formen. Med den nye træningsform HIIT kan du, på kortere tid, forbrænde mere end med almindelig træning. 20 minutter hveranden dag er nok.

Det har vist sig, at kort og intens træning er meget mere effektivt end langvarig. Og hvilket bedre tidspunkt at introducere den for din krop end i din sommerferie - hvor du skal slappe af og have det
sjovt med alt muligt andet end træning? De allerbedste resultater opnår du med en kombination af konditionstræning og styrketræning.

Med styrketræning opbygger du muskelmasse og reducerer din fedtprocent, så du får et mere spændstigt og veltrænet udseende. Denne træningsform kaldes også HIIT (Høj Intensitets Interval Træning) og har vist sig at være den allermest effektive. Faktisk har videnskabelige undersøgelser vist, at HIIT kan forbrænde dine fedtdepoter op til 50 % mere effektivt end konditionstræning med lav intensitet.

Så glem alt om den såkaldte "fedtforbrændingszone" ved lav puls. Den er en skrøne.

Advarsel: Du risikerer at blive så imponeret over resultaterne, at du fortsætter efter ferien!

Sådan gør du

Opvarmning
Jog eller sjip 5 minutter

Intervaller
10 x 30 sekunders sprint (løb så hurtigt du kan). For at gøre det hårdere kan du løbe på trapper eller op ad bakke.

Lav lunges tilbage - og sprint igen.

4 x 8 armbøjninger. Må godt laves på knæene.

Kan evt. erstattes eller varieres med swings med en kettlebell - hvis du har plads i kufferten.

4 x 30 sekunders "planke". Gå gerne op til 1 minut, når du kan.

Slut af med 5 minutters jogging eller gang.
 

Psst ... For at variere træningen kan du udskifte løb med f.eks. cykling, svømning, roning, rulleskøjteløb osv.