SUNDHED & TRÆNING

Kontrol, så flyt dig dog!

Med en bred baggrund inden for personlig udvikling, krop og bevægelse uddeler Ann Sofie, coach, cand. mag. og underviser, kærlige spark bagi til kvinder, der har glemt sig selv, tabt forbindelsen til deres krop og er ved at blive kvalt i kalender, tanker, følelser og kontrol. Det gør hun gennem live og online kurser i krop og bevægelse og personlige forløb med coaching og træning. Herunder skriver hun om kontrol og om at give slip på den!

Kvinder og kontrol
Kvinder er et stort mysterium - og ret komplekse. Jeg er selv en af dem og arbejder hver dag med at finde ind til, hvad der gør mig til mig, hvad der gør mig til kvinde og alle andre kvinder til kvinder. Det er sgu ret interessant må jeg sige. Og fællesnævneren er ofte ordet KONTROL - hvad betyder det, hvorfor har det så stor en MAGT over os, og hvorfor holder vi sådan fast i det???

Jeg finder nogle gange mig selv i den her boble. En hemmelig klub. En klub af kvinder, der ikke behøver sætte ord på, hvorfor vi er som vi er. Sådan er vi bare.?
Den eneste udfordring er i mødet med mænd - de forstår os ikke. Og er nok i virkeligheden meget nysgerrige netop fordi, de ikke fatter en bjælde af, hvad vi består af.

Men nogle gange, så forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er flere, der har lyst til at give slip på den tro følgesvend - kontrollen...??Kontrol - så flyt dig dog!??

Seriøst - ladies. Jeg forstår, hvor I kommer fra. Jeg bakser selv med det dagligt. Men er virkelig kommet langt i min proces med at give slip på perfektionismen, pleaser-genet og den pligtopfyldende trang til at gøre alting 100% perfekt til punkt og prikke. Mange af os et behov for at kontrollere alting: Kontrollere folk omkring os, hvad de føler, hvordan de reagerer, hvad og hvordan de tænker. Kontrollere ting omkring os, at tingene er præcis som vi forventer, de skal være, at det er den rigtige dug, den rigtige ost, der er købt ind, at der er gjort rent i krogene, at gaflerne ligger der, hvor de skal, og at der ikke ligger strømper i sofaen evigt og altid.??

Åh det er en kamp… OG det er en kamp, vi ikke rigtig kan vinde. Vi kan kæmpe og kæmpe - men det eneste resultat er faktisk vores store hoved, der bliver større og større, spændinger i nakken, der bliver værre og værre, rynken i panden, der bliver dybere og dybere og bevægelserne, der bliver mere og mere stive og til sidst minder om en sergent, der udstikker ordrer i militæret.??

Hvad er det lige, vi prøver at opnå her???

Så giv dog slip, kvinde!?

Vil du vide mere om Ann Sofie Bækgaard og de tre F'er (Fræk, Feminin og Fantastisk)?
Besøg hendes hjemmeside HER, og facebookside HER