SUNDHED & TRÆNING

Scarlett Johansson: Jeg træner som en mand

Den smukke skuespiller, Scarlett Johansson er kendt for sin kvindelighed - omend hun træner som en mand

Skuespilleren Scarlett Johansoon har siden, verden første gang rigtigt fik øjnene op for hende i filmen 'Lost In Translation', været kendt for sin kvindelighed, femininitet og sine flotte kurver.
Derfor kommer det nok bag på mange, hvad Scarlett Johansson udtalte til fransk ELLE, nemlig at hun træner som en mand!

"Jeg tager i træningscentret to gange om ugen, men hvis jeg skal være klar til en rolle, træner jeg nogle gange hver dag. Jeg er ikke fan af konditionstræning, men jeg elsker at løfte vægte og træne min kerne".

Når det kommer til skønhedsrutiner, er Scarlett Johansson dog dét mere klassisk kvindelig i sine routiner.
Skuespilleren fortæller, at hun elsker øjenskygge og altid sørger for at fremhæve sine øjne samt påføre rød læbestift, når hun skal ud om aftenen.

"Da jeg var barn, ville min mor altid bruge tid på at dulle sig op, inden hun skulle ud. Jeg har arvet den vane", fortæller skuespilleren til fransk ELLE.

I stedet for toner til ansigtet, bruger Scarlett Johansson en hjemmelavet og meget økonomisk mixtur af vand og citronsaft på sin hud i ansigtet for at få en grød frem i huden og reducere mærker, inden hun skal på den røde løber.