SUNDHED & TRÆNING

Vi taber os til jul men tager på igen

En ny undersøgelse viser, at vi taber os lidt over et kilo inden jul, men ender med at tage næsten tre kilo på.

Op til jul kan der herske en vis panik omkring at se godt ud i festkjolen, men når højtiden så endelig er over os, giver vi los og tager fra af fristelserne.

Læs hvordan du holder dig sund igennem julen her

En ny britisk undersøgelse viser, at vi både taber os og tager på hen over julen. Den gennemsnitlige brite taber sig lidt over et kilo, inden festlighederne starter, men ender med at tage næsten tre kilo på.

"Vi bliver alle en lille smule nervøse over tanken om overforbrugets effekt på vores kroppe i julesæsonen, og vi ønskede at se på, hvordan folks tilgang til højtiden er med dette i tankerne," siger Sarah Bailey, der er talsmand for onlineapoteket UKMedix.com, som står bag undersøgelsen, til femalefirst.co.uk.

Overraskende nok viser det sig også, at de som ikke går på slankekur før jul har en mindre tendens til at tage på hen over julen.

Få inspiration til kjoler til julens fester her

Hovedårsagen til at tabe sig inden jul var ifølge undersøgelsen at tage forbehold for julens effekt på taljemålet, men en tredjedel af deltagerne angav, at de hovedsagligt ønskede at se godt ud til julefrokosterne.

"At se, at så mange tabte sig for at forberede sig på julen var interessant og vidner helt sikkert om vores indstilling til, at vi forventer et overindtag," siger Sarah Bailey.

Et generelt overindtag af mad var hovedårsagen til, at folk tog på i julen, men halvdelen af deltagerne mente, at de havde indtaget for meget alkohol.

34 procent mente, at det skyldtes, at de havde spist for meget chokolade. Det ser altså ud til, at det hårde arbejde for at tabe sig går til spilde, fordi så mange efterfølgende tager på.

Derfor er det også vigtigt at have en sund tilgang til julen med alt med måde som et mantra, hvis du bekymrer dig omkring julens eftervirkning på taljemålet.