SUNDHED & TRÆNING

Virker det? … "Træning" i lyskrydset

Gør det overhovedet en forskel når vi spænder mavemusklerne eller laver et par hurtige øvelser på jobbet og derhjemme, eller kan vi lige så godt lade være? Chefredaktørens personlige træner har svaret …

I kender det sikkert godt, det der med at man lige strammer mavemusklerne når man venter på grønt lys, eller måske hæver sig et par gange i armene ved køkkenbordet, når vandet koger til kaffen. Men giver det overhovedet resultater, eller snyder vi os selv?

INs chefredaktør Trine spurgte sin træner Ann Sofie Bækgaard om netop dette. Se hendes svar herunder:

Q: Giver det mening, at sidde og stramme op i mavemusklerne når man fx sidder i bilen/ved computeren etc?

A: Oh yes. Altid. Men ikke kun maven! Hele korsettet. Det er jo holdningstræning og noget vi alle bør huske. Jeg plejer at lave sammenligningen med en jakke, der hænger på en stumtjener - du hænger i dine knogler. Så kompenserer vi og får skavanker og ting der værker hist og her, der senere kan blive til deciderede (overbelastnings)skader. Forestil dig så, at du hænger jakken på en krop. Så sidder den. Men for at den ikke bare hænger, så skal vi være aktive i alle muskler- også selvom vi sidder stille eller bare står/går. Det er her den hemmelige og vigtige træning og vedligeholdelse af kroppen finder sted.

Vi vil fremover stille flere af denne slags spørgsmål til Ann Sofie og vi venter spændt (bogstavlig talt: hej mavemuskler!) på svarene, som vi naturligvis giver videre til jer …

Besøg Ann Sofie på www.sofieb.dk