Slet

4 ting du ikke vidste om kvinder

Er du nysgerrig efter at vide mere om kunst, keramik, priser, antik eller måske om retro-design? Her får du fire ’vidste du’ om kvinder, der har været omdrejningspunktet i historien.

Vidste du, at den populære retro-køkkenserie af emalje, Lotus, blev designet af norske Grete Prytz-Kittelsen for det ligeledes norske firma Cathrineholm? Det var udelukkende selve formen på tingene, Grete Prytz-Kittelsen skabte. Bladmønstret blev af lavet af Cathrineholms husdesigner, Arne Clausen, mod hendes vilje – hun mente, at mønstret spolerede hendes enkle design.

Læs også: Tips til at få vurderet dine antikviteter

Vidste du…

  1. … at raffineret sukker blev kaldt ’Det hvide guld’, da det dukkede op i Europa i middelalderen? Kun de rige havde råd til det søde stof, og derfor lod man også fremstille fine bonbonnierer til at opbevare de søde sager, som blev lavet på grundlag af sukker. Denne bonbonniere i form af en artiskok er dekoreret af Effie Hegermann-Lindencrone for Bing&Grøndahl i 1890’erne.
  2. … at firmaet Saxbo, som fremstillede stentøj fra 1929 til 1968, blev grundlagt af en kvinde, kemiingeniøren Nathalie Krebs? Hun ønskede at demokratisere stentøj, som hidtil havde været meget dyrt og eksklusivt. Det lykkedes, Saxbo - stentøj blev uhyre udbredt. Her ses fem Saxbo-ting med karakteristiske, rustikke glasurer.
  3. … at det måske allermest berømte værk af kunstneren J.F. Willumsen  ’En bjergbestigerske’ fra 1912, forestiller hans hustru Edith? Hun kom til at symbolisere den moderne, frigjorte kvinde og var på den måde et forvarsel om kvindernes frigørelse, som for alvor begyndte, da de i 1915 fik stemmeret. Værket kan ses på Statens Museum for Kunst.

Læs også: 5 af Københavns bedste loppemarkeder