Slet

5 ting du skal smage i januar

Lækkerier med et tvist er hipt lige nu. Se, hvilke fem ting du skal smage i januar.

Vinterens mørke og kulde opfordrer til indendørs varme og hygge. Mens vi venter på, at foråret kommer med fornyet energi, har vi fundet fem lækre madtrends, der kan gøre din hverdag lidt sjovere og mere delikat.

En hot januar-cocktail: Urge For Going
1 person
4,5 cl Belvedere
Vodka
1 stk. chili
1,5 cl Chambord hindbærlikør
2 cl lakridssirup
2 cl fløde
Frysetørret hindbær
Is

Sådan laver du den hotte drink:
Skær chilien halvt over, og kom den ene halvdel i en shaker. Gem den anden til pynt. Muddl chilien blødt, og tilsæt de øvrige ingredienser. Shake cocktailen med is, og stil den over i et afkølet whiskyglas. Server cocktailen med sugerør og pynt med chili og frysetørret hindbær.

Læs også: Opskrifter på kaffedrikke med et twist

Et frisk strejf af citron
Menton ved Côte d'Azur er Frankrigs citronhovedstad, og med citronolien fra A l'Olivier får du byens citrussmag hjem i vinterkulden. Prøv den som et frisk strejf i en salat, over bagt fisk eller som sidste tvist i en risotto lige inden servering. 75 kr. (Franske Specialiteter).



Søde stærke bolcher
Ø-bolcher begyndte som et projekt på en efterskole, men voksede til en stor succes. Her er det de nye Rustne stykker, som er perfekt kradse, 35 kr. Se mere her her.

Læs også: Sådan smager du på chokolade

Dulcey Blond Chocolate
Hvis du ikke allerede har smagt denne blonde skønhed, så snup et stykke - det vil med garanti lyse din januar måned op.

Mørk pålægschokolade får en helt ny betydning med Toms Ekstras nye pålægschokolade. Spis et stykke på en bolle eller stykke rugbrød om morgenen - eller snack et stykke til kaffen.

Læs mere om: