Slet

Bikiniklar på 30 dage // 3 nemme og lækre opskrifter

På vejen mod en smuk bikinikrop er det selvfølgelig vigtigt at spise sundt og varieret. Vi giver her endnu tre bud på retter der er nemme at lave, lækre og naturligvis sunde ...

Det er en rigtig god ide at starte dagen med for eksempel havregrød tilsat lidt frugt og nødder. Resten af dagen skal du sørge for at få rigeligt med væske og nogle gode mellemmåltider, som nødder, frugt og grønt. Herunder giver vi dig tre eksempler på hvad du kan spise:

Frokost: Ristet broccoli med røget laks og salat
Ristet broccoli smager virkelig godt og er en smadder god kilde til en masse vitaminer. Rist 250 gram broccoli buketter på en varm pande og krydr med salt og peber, dryp med lidt olie og drys 1 spsk. ristede sesamfrø udover. Server med 70 gram røget laks og en håndfuld skyllet salat vendt i olie og limesaft.

Mellemmåltid: Avokado med Rejer
En halv avokado med 50 gram kogte rejer og et skvæt limesaft, samt salt og peber, er et perfekt mellemmåltid.

Aftensmad: Kyllingebryst med spidskål, granatæble og karry
Gril eller steg et kyllingebryst i lidt olie. Skyl og snit 1/4 spidskål i brede strimler. Rist 1 dpdk. karry i en gryde med lidt olie, og tilsæt herefter kålen. Rist det godt. Tilsæt kernerne fra et halvt granatæble og tilsæt 1 spsk. sirup. Del kyllingebrystet i to, drys med lidt frisk koriander og friskkværnet peber. Server med spidskål.

Mangler du mere inspiration til sund mad, så du kan blive bikiniklar? Se her nogle lækre og sunde "pasta" retter