Slet

Boligindretning: Cozy living

Marmor, træ, beton og antikke møbler er forenet i denne bolig. Få tips til, hvordan du kan gøre brug af cozy living i din boligindretning.

En smuk herskabslejlighed eller et nyrenoveret hus. De fleste boliger kan krydres med cozy living, som er et begreb, der hersker inden for boligverden. Bag cozy living gemmer der sig en hyggelig og underspillet stil med dæmpede farver og bløde former.

Læs også: Indretningstips til den lille lejlighed

I denne herskabslejlighed er det blandingen af åbne rum, farver, former og antikke fund, der udgør cozy living-stilen. Møbler bliver blandet med kunst, uden at der er nogen anden stil end ejernes faste overbevisning, og måske er det netop den personlige indretning, der giver denne bolig karakter og stil.

Indretningen bunder i et miks af tunge, maskuline møbler tilsat få velvalgte feminine nipsting. Det er store, antikke møbler kombineret med møbler fra 60'erne og møbler af stål. Samtidig er det flittigt brugt tunge materialer i indretningen, som marmor, kobber, beton og stål, der til trods for tyngden spreder en varm og imødekommende atmosfære.

Læs også: Skab hyggelig udendørs-stemning på terrassen

Drømmer du om en cozy living-stil?

• Vær ikke for fastlåst i en bestemt stil; der er langt flere ting, som passer sammen, end man lige tror.

• Gå på opdagelse i kælderen, på loppemarkeder, eller prøv kræfter med online-auktioner. Der er masser af unikke, skæve ting, som kan give dit hjem særpræg.

• Kunst på væggen kan ændre et helt rum. Bor du minimalistisk og enkelt, er det ofte dine billeder på væggen, der gør, at rummet ikke bliver for kedeligt og upersonligt.

I galleriet herunder kan træde indenfor i den smukke herskabslejlighed, der emmer af cozy living!

Se også galleriet: Storbybolig, der overrasker!

De fire eyeliner-looks

Læs mere om: