Slet

BOLIGSHOPPING | Få din nye dekorative kaktus hos Kaktus København

Kaktusser og sukkulenter er et hit i den moderne, nordiske bolig lige nu og passer perfekt til det travle liv, da de kræver minimal pleje. Nu har en butik specialiseret sig i de nemme og dekorative planter.

Kaktus København er den første konceptbutik i Danmark, som udelukkende har fokus på kaktusser og sukkulenter. Ud over planterne byder butikken også på unika-potter, keramik, kunsttryk og malerier af danske kunstnere - alt sammen inspireret af kaktusser. Butikken er smukt indrettet i tidens naturlige materialer og fungerer også som showroom, hvor du kan hente inspiration til, hvordan du indretter med de skulpturelle og æstetiske planter. 

LÆS OGSÅNy metallisk kollektion fra Bjørn Wiinblad

Kaktus København samarbejder med et lille dansk gartneri, og alle planterne er derfor dansk avlede. De bliver nusset og plejet om, indtil de får deres helt rette størrelse - kun de fineste kommer igennem nåleøjet og får plads i butikken. 

Hvis en kaktus lokker, men du er ny i planteuniverset, så frygt ikke. Medarbejderne står nemlig klar til at hjælpe og give vejledning til, hvordan du passer dine kaktusser og sukkulenter på den bedst mulige måde.

LÆS OGSÅ: BOLIG | Sofakompagniet åbner nyt showroom

Adressse: Jægersborggade 35, 2200 København N
Åbningstider: tirsdag-fredag kl. 11-18 og lørdag kl. 10-16

Se mere på: www.kaktuskbh.dk