Slet

Boligtrend: Asian Inspiration

Lige præcis det nødvendige. Den zen-inspirerede ro er en strømning, der præger boligindretningen i det kommende år. Enkle møbler og materialer er karakteristisk hos kalligrafen Rieko Kawabe. Hent inspiration til ro og klarhed i hverdagen hos den japanske kunstner.

Selv efter japanske forhold er kalligrafen Rieko Kawabes hus i bambus usædvanligt. Som en svævende lygte hænger den transparente bambushytte af sten, glas, papir og slanke bambuslægter om aftenen og lyser ud over havet ved kyststrækningen i sikker afstand til Tokyos pulserende og hektiske byliv.

Refugium
Bambushuset er hendes weekendhytte, hvor hun arbejder, har besøg af venner og finder ro i sit eget lille refugium. Det er bygget efter enkle japanske principper hentet hos en buddhistisk munk, Kakunyo, der tilskrives det første egentlige bambushus i japansk arkitekturhistorie. Weekendhytten har da også en meditationsplads, men vigtigst er husets stemning af ro og konsekvente fravær af overflødige ting og farver. For at skærme rummene for kraftigt lys har Rieko Kawabe beklædt flere af glasvæggene med papir - og dermed moderniseret den ældgamle tradition for skillevægge af håndlavet papir.

Urgammel filosofi
Dagslyset farver bygningens naturmaterialer i forskellige toner dagen igennem og efterlader om aftenen huset som en fin gennemsigtig lygte i landskabets mørke. Bag husets enkle indretning ligger en urgammel japansk filosofi , som foreskriver enkelhed og mådehold.

Find inspiration til at indrette dit hjem i Asian Inspiration i vores flotte fotgalleri her.

Boligtrends i 2010:
Trendy Tradition
Urban Nature
Pure Nordic

Læs mere om: