Slet

Bordeaux 2005

En fantastisk, men meget dyr årgang. Vi viser vej til de betalbare glæder til kælderen.

De sagde det om 1947, 1961 og 2000. Og nu siger de det igen om 2005. Århund-redets årgang i Bordeaux. Et must for vinkendere, der ønsker guld i kælderen. Ædle flasker, der først skal nydes 10-20 år efter deres fødsel. Ja, hvis de opbevares korrekt, kan disse topslotte fra appellationerne Pauillac, Margaux, Saint Julien, Saint Estephe og Pomerol ligge i både 20 og 30 år. Problemet er bare, at priserne pr. flaske er gået fuldstændig amok. Et topslot fra 1. eller 2. cru skal nemt have et par tusinde kroner for 75 centiliter vin. Russiske rigmænd betaler gerne. Men hvad gør vi så, vi, der hverken kan eller vil betale disse summer, men alligevel ønsker ædel Bordeaux 2005 til kælderen?

Svaret er egentlig enkelt. Vi kigger på undervurderede slotte i cru-appellationen og på slotte, der ligger ude i de rigtig gode randområder på Medoc-halvøen, for eksempel en guldgrube som Moulis, lige imellem Margaux og Saint Julien. Her findes fremragende châteauer som for eksempel Poujeaux og Chasse-Spleen, hvis vine, også i topår, koster det samme for en kasse med 12 som det, man skal betale for enkelt flaske Château Latour eller lignede fra 1. eller 2. cru.
 

Smag og snobberi

Og helt ærligt, hvad er snobberi, og hvad er smag? Vi er i alt fald enige om her i vinpanelet, at det er endog meget svært at finde ekstra vinkvalitet for de ca. 2.000 kroner, der ligger imellem en af denne tests vindere, nemlig Château Poujeaux fra Moulis og så de hyperprestigefyldte slotte i toppen af cru-hierarkiet. Måske er de bedre, men så meget? Nej, vi kan ikke være med. Desuden overraskede denne smagning os særdeles positivt, idet de to 5. cru-slotte begge leverede en overbevisende forestilling til efter omstændighederne fornuftige priser. Men også det danskejede Château de Seguin, strålende ledet af familien Carl, brager igennem i årgang 2005. Vel at mærke fra Bordeaux Superieur-kategorien. Seguin ligger ikke i en berømt appellation, endsige på den lige så berømte 1855-klassifikation - men de leverer strålende Bordeaux 2005 alligevel. Et virkelig smart køb til kælderen.
 

Bordeaux 2005

 

1. La Motte Cissac,
2005 Haut-Médoc
Philipson Wine, 100 kr. ??? (+)

Den smager faktisk af en hel masse, når først den får luft. Hindbær, solbær, brombær og blomme. Tilmed et strejf af birkes samt en blød og kødfuld, men ikke direkte elegant, stil. Ærlig, men ikke ædel.

2. Château de Seguin,
2005 Bordeaux Superieur, Cuvée Carl
Chris Wine, 189 kr. ???? (+)

Stram og elegant i stilen som en langt højere rangerende vin. Samtidig er Seguin frisk og saftig med udpræget mynte, solbær og kaffe i aromaen. Smagen er tæt og ædel med toner af tobak, chokolade og mørk frugt. Meget karakterfuld.

3. Château Poujeaux,
2005 Moulis-en-Médoc
Theis Vine, 240 kr. ????? (+)

Så brager den helt klassiske ranke Bordeaux-stil igennem. Fantastisk slot det her. Aroma af grafit, cedertræ, kaffe, solbær og tobak. Massiv og raffineret smag med espressokaffe, solbær og brombær i front. Markant, maskulin, massiv, lyder det begejstret fra panelet.

4. Château Fontenil,
2005 Fronsac
Philipson Wine, 300 kr. ????

Fronsac-området nær Pomerol er overset, men byder ofte på gode køb. Her er et af dem. Blød og kødfuld med toner af orangeskal, nelliker og jul. Meget charmerende og ren i smagen, som varmer langt ind i sjælen. Noget nær den perfekt gæstevin, vel at mærke hvis ens venner er kendere.

5. Château Dauzac,
2005 Margaux 5. cru
Leisner Vine, 375 kr. *
?????

Den franske lilje

Denne hædersbevisning gives hvert år til vine, der er typiske for deres appellation. Château Pierrail fra Bordeaux har fået den i 2005. Men vi synes ikke, den er særlig typisk. God, lidt kælen, let sødlig og mørk. Mere oversøisk i stilen end Bordeaux-agtig. Den virker pumpet, og vi ville give to-tre stjerner til den i en test.
 

Flot skåret, den her vin. Rank og terroir-præget med en fin aroma af engelsk sort lakrids, solbær og blodpølse, der snart får følgeskab af grafit, ceder og tobak.

6. Château Lynch Moussas,
2005 Pauillac, 5. cru
H.J. Hansen Vinhandel, 390 kr
. ????? FAVORIT

Jamen, vi må da indrømme, at vi faldt med et brag for denne sublime 5. cru. Elegant, forfinet, silkeagtig og alligevel propfuld af lag og nuancer. Kaffe, ceder, brænderøg og moskus i aromaen følges op af den klassiske rene smag med solbær og tobak i front. Og der kommer også lidt mørk chokolade i ganen. Utroligt så
mange nuancer et glas vin kan rumme.

Husk også 2004

Et andet tip til Bordeaux-elskeren er at kigge godt på årgang 2004, som er klemt mellem de mere værdsatte og mere berømmede 2003 og 2005. Ikke desto mindre er 2004 en aldeles fortræffelig topårgang, hvor man kan finde store vine til betydeligt lavere priser end i for eksempel årgang 2005.

* Dette er et specialtilbud, normalprisen er 499 kr.

????? Topvin (exellent)
???? Storartet
??? Udmærket
?? Acceptabel
? Skuffende

(0) Ringe (+) Godt køb (-) For dyr

SMAGERNE ER: MARIA GRØNLYKKE forfatter, BO KNUTSSON it-konsulent, SVEND MARIAGER tidl. chef for Hotel & Restaurantskolen, NANA WAD sommelier, ANDERS GRØNDAHL vinjournalist, ERIK MORSING journalist.

 

Læs mere om: