Slet
Bordeaux-vine til en god pris
Man behøver ikke altid at gå efter de dyre hovedvine fra vinslottene i Bordeaux for at opleve en smag af storhed.Vinene i denne test er i et andet prisleje og overrasker positivt.
Torsdag d. 25. februar 2010 - af ANDERS GRØNDAHL OG ERIK MORSING / FOTO: TORBEN DJENNER
»Jamen, det var dog helt forrygende,« kom det spontant fra panelet, da vi skænkede Bordeaux-vine i overkommelig prisklasse op for dem. Det blev også en positivt overraskende smagning af gode, gamle klassikere, der brillerede ved at give særdeles meget aroma og smag for pengene. Det er, som om disse fi ne Cabernet- og Merlot-baserede vine har fået flere former på og er blevet lige den grad mere imødekommende, end deres ry lader formode. Vel at mærke uden at miste jordforbindelsen og deres originalitet.
Bordeaux har stadig en klar og rank profil og en finesserig stil, men de er blevet lidt mindre tørre, nogle ville sige vrisne, end før, og det gør dem godt. Faktisk fremstår de i den nye moderne udgave som ovenud velegnede til såvel vores hverdagsretter derhjemme som til de finere sager i weekenden med gæster og hygge. Der er ingen tvivl om, at ny teknologi til at afgøre, hvornår druerne er perfekt modne og ny teknik til behandling af vinen efter høsten, har en stor del af æren for denne udvikling.
Så vi kan i høj grad anbefale læserne at slå til i prislejet fra 50-60 kroner og op til de 100, når det gælder Bordeaux. Nogle af dem smager af noget stort, og de fleste rummer mere, end prisen lader formode.
Lækker 69,50 kr.
????
Charmerende og venlig med en direkte flot og lækker smag, hvor man finder masser af solbær, kaffe, grøn peber og chokolade. Aromaen er forfinet med toner af cedertræ, solbær og tobak. Bemærk, at denne vin nu og da er på et skarpt tilbud. Her vurderer vi den til normalprisen.
Dourthe No. 1 2007 Bordeaux Irma
|
|
|
Økologisk 74,50 kr.???
Rank og velkrydret vin skabt på økologisk dyrkede druer. Aromaen byder på et pift af peber, velhængt kød og engelsk lakrids. Smagen er saftig og tæt med toner af solbær, tobak og tørrede urter.
Château Peybonhomme les Tours 2006 Premierès Côtes de Blaye Irma
|
|
|
Forrygende 80 kr.
????
Den vin tog panelet med storm. Superårgangen 2005 byder på en livlig og fantasifuld oplevelse med klassiske toner af solbær og tobak og denne herlige aroma af våd skovbund, trøfl er og solbærblade. En klassisk Bordeaux med en smag af storhed.
Château Lamothe-Cissac 2005 Haut-Médoc Philipson Wine
|
|
|
Kraftig 70 kr.???
Kraftig og tæt. Den kræver tid for at folde sig ud. Men smagen er særdeles fyldig, og da der er tale om en topårgang, kan man forvente sig mere af denne vin ved lidt lagring. Aromaen er interessant med toner af solbær og engelsk lakrids tilsat et strejf af mandel.
Château la Tonnelle 2005 Haut-Médoc Philipson Wine
|
|
|
Blid og blød 76 kr.
???
Denne vin skal have luft for at folde sig ud. I begyndelsen er den lukket og virker tyndbenet, men så kommer den efter et par minutter med blide og bløde toner af solbær, muld, tobak og lidt urter. Nem at drikke.
Château de Seguin 2007 Bordeaux Superieur SuperBrugsen
|
|
|
Dyr og dejlig 165 kr.
?????
En nærmest perfekt vin fra det berømte Château Gruaud- Larose, 2. cru St. Julien. Her ikke den dyre hovedvin, men en special-cuvée på yngre stokke. Masser af smidig frugt, en høj grad af klasse og raffi - nement. Solbær, tobak, chokolade, mynte og trøfl er. Storslået.
Larose de Gruaud 2006 Saint-Julien Sigurd Müller Vinhandel
|
|
|
????? Topvin (excellent) ???? Storartet ??? Udmærket ?? Acceptabel ? Skuffende
(+) Godt køb (-) For dyr
|
GODE AKTUELLE ÅRGANGE
- 2004 er god og undervurderet.
- 2005 er en helt perfekt årgang. Exceptionel.
- 2006 og 2007 er vanskelige år med store forskelle i kvalitet.
- 2008 er også et svært år, men med positive overraskelser.
|
|