Slet

Chianti vinder det latinske opgør

En utraditionel vin fra Chianti er denne måneds bedste bud til under 60 kr.

Måske er det druesammensætningen med 40 pct. Sangiovese, 30 pct. Merlot og 30 pct. Syrah, der gør Il Taglio til en lidt anderledes vinoplevelse end normalt fra Chianti. Under alle omstændigheder er manden bag vinen, Alberto Antonini, en vinmager, der dygtigt bygger videre på det grundlag, hans forældre har skabt på vingården tæt ved Firenze. Vinen er ikke en typisk Chianti. Den kan bedre beskrives som en vin fremstillet i en international stil. En betegnelse vi af og til bruger, når det kan være svært at gætte, fra hvilket land en vin kommer. Meget håndgribeligt understreges det også af flaskens skruelåg. Il Taglio er panelets favorit og en vin, man gerne gør til husets i jagten på en hverdagsvin, som skal kunne serveres til både gæster og familiemedlemmer.
I forsøget på at finde kvalitet til under 60 kr. har vi denne gang holdt os til de latinske egne med vine fra Italien, Spanien og Chile. Det er ikke så vanskeligt at finde gode italienske vine i dette prisleje, men nu begynder de billige spanske også at kunne klare sig i forhold til Italien og Sydamerika. Muro Bujanda fra en lille privat importør er et godt bevis på, at Spanien er på vej væk fra de trøskede uharmoniske billigvine, som vi ofte har beklaget os over på disse sider. Her er det mudrede spanske præg afløst af frisk frugt og harmoni i smag og duft. Samme roser kan uddeles til Chilevinen Tamaia, der er fremstillet på Carménère-druen. Vinen er let at drikke, og med en fin balance af krydderier og frugtsødme tiltalte den i særlig grad de kvindelige deltagere i Mad & Boligs vinpanel.

Rødvin under 60 kr.

 

1. Cefiro
2007 Viña Casablanca Carménère Reserva, Rapel Valley, Chile
Vinoble, 59 kr.* ??

Pæn og fyldig vin med en duft af frugt, der vælter op af glasset, men den skuffer lidt i smagen. Lover mere end den kan holde. Stadig ung, så måske bliver den bedre det kommende år.

2. Vini del Sole
2006 Negroamaro, Puglia, Italien
Vinoble, 59 kr. ???

Rund og rar at drikke med krydderier og svesker i smag og duft. God kraftig syre i eftersmagen, hvilket gør den oplagt at drikke til de tungere retter. Nogle vil måske finde den en anelse snerpet i eftersmagen, men alt i alt en udmærket syditaliensk vin.

3. Illuminati
2006 Montepulciano d'Abruzzo, 'Riparosso', Italien
Adriat Vinimport, 60 kr. ??

Kirsebær og kardemomme i smag og duft, men den
mangler karakter og substans. Virker nærmest mudret og ikke den store oplevelse.

4. Casa Tamaya
2006 Carménère, Chile
Vinslottet, 60 kr.** ???

Her en vin til kvinder. Det var en af panelets kvindelige smagere, der gav den det prædikat. Kvindevenlig vil blandt andet sige let krydret og sødmefuld uden at være overdreven solmoden og kamme over i det vammelsøde. Frisk og
drikkeklar og en vin de fleste kan drikke.

5. Muro Bujanda
2004 Crianza, Rioja, Spanien
Importante, 60 kr.*** ???

Varm og solrig med god smag af druer, krydderier, svesker og chokolade. En fin karakterfuld spansk vin, der vinder ved nærmere bekendtskab.

6. Il Taglio
2005 Tenuta Cerro del Masso, Chianti, Italien
Jysk Vin, 55 kr. ???? FAVORIT

Harmonisk og nem at drikke. Perfekt til både pizza, pasta og frikadeller, men kan også nydes uden mad. Fin all-round vin med en frisk og vibrerende syre og duft af timian og andre krydderier. Interessant druesammensætning med 40 pct. Sangiovese, 30 pct. Merlot og 30 pct. Syrah.

* Tilbudspris i december, normalpris er 69 kr.
** Prisen er stykpris ved køb af to flasker, normal stykpris 65 kr.
*** Prisen er stykpris ved køb af 12 flasker, normal stykpris 68 kr.

????? Topvin (exellent)
???? Storartet
??? Udmærket
?? Acceptabel
? Skuffende

(0) Ringe (+) Godt køb (-) For dyr

SMAGERNE ER: MARIA GRØNLYKKE forfatter, BO KNUTSSON it-konsulent, SVEND MARIAGER tidl. chef for Hotel & Restaurantskolen, NANA WAD sommelier, ANDERS GRØNDAHL vinjournalist, ERIK MORSING journalist.

 

Læs mere om: