Slet

Dream on! - Om drømme, handling og økonomi

INs juli-nummer er på vej ud i handlen og i denne måned er der fokus på Easy Living, ferie og drømme... Læs chefredaktørens intro til magasinet

Drømmene må man ha' lov at haaaa'. Ja, men man skal altså også gøre noget ved dem. Ellers ender man som en bitter kvinde med risiko for at bebrejde alt omkring sig for det, man ikke nåede. Drømme kan inspirere dig, og mål kan ændre dit liv. Jeg er en handlingens kvinde. Kan bedst lide, at der sker noget. At der bliver eksekveret. Så selvfølgelig har jeg drømme, men jeg tænker altid over, hvad jeg kan gøre ved dem. Det betyder også, at jeg ikke går og drømmer mig alle mulige andre steder hen end dér, hvor jeg er. Vil du også lære det, så læs med på side 76, hvor Pernille Melsted giver dig opskriften.

Noget, der i mange år blot var en drøm, var at få styr på mine penge. Eller på familiens penge. Men jeg havde en idé om, at det med tal og penge kunne jeg ikke finde ud af, indtil den dag min mand valgte at sige sit velbetalte job op og blive selvstændig. Så var vi to. Nu var jeg nødt til at forholde mig til vores budget, for ellers ville vi simpelthen gå rabundus og måske blive skilt på vejen, fordi utjekketheden giver usikkerhed og dårlig samvittighed. For at handle på drømmen om at være mere tjekket måtte jeg kalde hjælp ind, og min søster, som er meget klog på penge og har en fin uddannelse i noget med økonomi, kom og lavede et budget for mig. Det var den største aha-oplevelse, og det gav det vildeste kick. Ikke bare at få redefineret mig selv i forhold til penge og at det nu var noget, jeg havde magten over og ikke omvendt. Men også at vide at når jeg tog en beslutning, som vi måske ikke havde råd til, så vidste jeg det. Og så kunne det give værdi snarere end dårlig samvittighed. Og det er at tage ansvar for sig selv. På side 96 kan du lære at tage ansvar for dine penge, når Lone Eriksen spørger: Bliver dine penge og tiden, du har brugt på at tjene dem, formøblet i noget værdifuldt

Rigtig god fornøjelse med denne måneds IN!

Magasinet udkommer torsdag d. 19. juni, men allerede nu kan du købe det til din iPad. Det gør du ved at trykke på billedet herunder, eller ved at følge dette link ...

 

Læs mere om: