Slet

En fredfyldt fransk perle

Gemt bag en vildtvoksende park genfandt François de Chavanes sin barndoms ferieslot, som han har renoveret med farvekoncepter og moderne design.

I regionen Franche-Comté i det østlige Frankrig er det, som om tiden gik i stå engang for længe siden, selvom Genève, Zürich og Paris ligger kun to timer derfra. Dette hemmelige getaway for fransk landliv tiltrækker mange gæster fra de nærmeste byer men er utrolig fredfyldt og oprindeligt. Man kan både finde en hyggelig gammel kro, mere moderne overnatning i byerne Dijon, Dôle eller Besancon eller her og der et gammelt slot bygget om til hotel. En ekstra attraktion kan nu føjes til regionen - det nyrenoverede Château de Chavanes i den lille by Montigny-Les-Arsures, et gammelt vinslot, som ud over økologisk vin og kulturelle events også kan tilbyde en håndfuld smagfulde værelser.



Isabelle og François de Chavanes boede i Sydfrankrig, før de flyttede til den gamle familieejendom. Her arbejdede François som ejendomsmægler og i filmbranchen. Han har tidligere bl.a. lavet en dokumentarfilm om en landsby i det sydlige Frankrig.

Slottet ejes af François og Isabel de Chavanes, som satte det i stand for syv år siden, hvor de overtog det. I hele den sidste halvdel af det 20. århundrede havde huset imidlertid været forsømt og var en ruin af et hus gemt bag en vildtvoksende park. »Træerne var begyndt at vokse ind i huset, og taget var kollapset,« husker François. »Huset var i en sørgelig forfatning.« Men det var ikke kun hovedhuset, det var også længerne, parken og især jorden omkring slottet, som var forsømt.

Antikt og moderne design

Den store restaurering begyndte. Alt, som kunne bevares fra den oprindelige bygning, blev bevaret. Arkitekt Michel Chevallier fra Strasbourg var eminent til at oversætte François og Isabelle de Chavanes ideer, hvoraf mange opstod undervejs. Det historiske interiør blev suppleret med moderne elementer og farvekoncepter. I dag udgør den ene længe parrets bolig fyldt med kunst, antikviteter og moderne design. Fem smukt indrettede værelser tilbydes til gæster, som får en bed & breakfast-pakke i meget noble omgivelser. Det store slotskøkken med pejs fungerer stadig i dag som køkken og samtidig også som spisestue for gæsterne.

Læs mere om: