Slet

Fine Sauvignon Blanc vine fra New Zealand

Sauvignon Blanc er en populær drue med højborg i Loire-dalen i Frankrig, men i New Zealand produceres fine vine af samme slags druer til priser omkring en 50’er.

Det kniber stadig med at slå franskmændene af pinden, når det gælder dyre Sauvignon Blanc over 100 kr. Navnlig Loire-dalen i Frankrig er ret suveræn i sit udbud af kvalitetsvine, når prisen ikke er det afgørende, men til gengæld har New Zealand på kun 30 år formået at gøre sig gældende i segmentet for relativt billige hvidvine på basis af netop Sauvignon Blancdruen. Marlborough-området på sydøen er Sauvignon Blanc-land, hvor der hvert år anlægges nye marker, som efter ganske få år er leveringsdygtige i gode hvidvine i den klassiske Sauvignon Blanc-stil, hvor hyldeblomst og stikkelsbær er dominerende smagsindtryk. En Sauvignon Blanc kan være så klar, at man næsten kan forveksle den med vand. Og vine fra unge stokke kan såmænd også fremstå ret så vandige i smagen, men det er også den kvalitet, der gør den til en ægte sommervin, man kan nyde på terrassen eller som ledsager til en fiskemiddag, en laksemad midt på dagen eller til lyst kød over grillen for den sags skyld. Det er vine, de fl este kan drikke med velbehag. Skal det give en ekstra oplevelse, betaler det sig som sædvanlig at betale en ekstra tyver for en lidt bedre fl aske. Kvalitetsspringet op til Jumper, vin nr. 5, er mærkbart. Vinpanelet var dog mest begejstret for smagningens eneste Riesling, der også kommer fra Marlborough. Den er knap så typisk i sin smag som mange tyske og nordfranske vine fra samme drue, men panelet havde ingen problemer med at gætte, at druen i vinen fra Villa Maria er en Riesling. Og til 100 kr. er det et godt bud på en fi n, sprød Riesling.

Parfumeret og syrlig

50 kr.
??

Duft og smag af rosenblade og jasmin, virker mere parfumeret end de øvrige med en syrlig afslutning. Ikke det store sus. Sandhills

2008 Sauvignon Blanc
Marlborough
Rema 1000

  Læskende med hyldeblomst

50 kr.
???

Frisk og læskende med hyldeblomst i smagen, men betydelig mere afdæmpet i forhold til Selaks (vin nr. 3). God til østers og muslinger.

Queens Bay
2008 Sauvignon Blanc
Marlborough
Rema 1000

 
       
Savner finesse

50 kr.
??

En klassiker fra Netto, som vi tidligere har rost. I denne årgang virker den dog overgjort på grænsen til at være vulgær med sine voldsomme toner af hyld og røg. Vi savner lidt finesse.

Selaks
2009 Sauvignon Blanc
Marlborough
Dansk Supermarked/ Netto

  God til frokosten

59 kr.*

???

Klassisk Sauvignon Blanc med duft af ananas. Blød, rund og nem at drikke. God alene eller som en frokostvin på terrassen til en rejemad på lyst brød.

Crystal Bay
2008 Sauvignon Blanc
Marlborough
Coop/SuperBrugsen

 
       
Højt niveau

75 kr.**

???? (+)

Charmerende og frisk med en næsten cremet konsistens og god eftersmag. Et godt eksempel på, hvad det betyder at give 25 kr. ekstra for hvidvin i denne prisklasse. Vi et kommet et niveau højere op.

Jumper/Hunter
2009 Sauvignon Blanc
Marlborough
Superbest

  Vin i særklasse

99 kr.

????

Dejlig rundhed i duft og smag. Lækker vin, der er perfekt til fi sk, skaldyr, østers og såmænd også skimmel oste. Det mærkes, at der er lagt mere arbejde i denne vin end i de øvrige.

 

Villa Maria
2008 Riesling
Marlborough
Vinens Verden

 

????? Topvin (excellent)
???? Storartet
??? Udmærket
?? Acceptabel
? Skuffende

+ Godt køb - For dyr
* Ofte på tilbud til 120 kr.for 3 fl asker
** Fast tilbud 2 fl asker for 150 kr.

 

Læs mere om: