Slet

Gigondas til folkepriser

I de bedste Gigondas-vine oplever man fylde og smag og duft af provencalske urter, og vinene egner sig glimrende til et måltid fra grillen.

Den sydlige del af Rhône har haft særdeles gode forhold i alle årene fra 2004 og frem til nu, så man kan næsten ikke gå galt i byen, når kælderen skal suppleres med Gigondas. Det skulle da lige være, hvis man køber ukritisk ind, for der er store prisforskelle imellem producenterne, og pris og kvalitet følges ikke altid ad i denne del af den franske vinverden.

Da internationale vinfolk i midten af 1990'erne for alvor fik øjnene op for Gigondas, kostede vine fra de bedste producenter 35-45 franc pr. fllaske i området - ca. 50 kr. - og der var ikke store forskelle imellem producenterne. Sådan er det ikke mere. I dag har priserne rundet 100 kr. i Danmark for de billigste supermarkeds-Gigondas, og de fortsætter op imod 300 kr. for de dyreste.

Den gode nyhed er, at man ikke behøver at bruge mere end 130 kr. på en fremragende flaske fra Guigal, som Philipson Wine endda tidligere har haft på tilbud til 99 kr. flasken. Selvom man skal købe 12 flasker ad gangen, er det intet mindre end et røverkøb. Kvickly og Dronninggaard Vinimport har også udmærket Gigondas til 110 kr., men de mangler den ægte, fyldige smag og duft af provençalske urter kombineret med en behagelig afbalanceret alkohol, som for alvor viser sig, når man bruger 20-50 kr. ekstra på sin Gigondas.

 

????? Topvin (excellent)
???? Storartet
??? Udmærket
?? Acceptabel
? Skuffende

+ Godt køb
- For dyr
* Ved køb af 12 fl asker
** Ved køb af 12 fl asker,
normalpris er 220 kr.

       
       
       
       
       
       

 

Typisk Gigondas
119 kr.

???

Ikke en stor Gigondas i klassisk forstand, men godt med tyngde, fasthed og struktur og den karakteristiske smag af peber og krydderurter.

Domaine de Grapillon d'Or 2006 minvin.com

 

Krydret superkøb
130 kr.*

????? (+)

Karakteristisk Gigondas fra et fantastisk godt år. Her er det hele: tørhed, frugt og smagsnuancer i fl ot harmoni. Kødfuld og krydret med smag af valnødder. Af og til på tilbud til 99 kr. - et superkøb.

E. Guigal 2005
Philipson Wine

 
       

Godt håndværk
149,75 kr.

????

Let, elegant, frisk, vinøs og rig på tanniner. Lagringen på nye egefade smager kun diskret igennem. Det er godt håndværk det her.

Domaine Santa Duc 2006
Bichel Vine

 

Oversøisk stil
155 kr.

??? (-)

Minder om en varm australsk kvalitetsvin. Køb den, hvis du kan li' tunge, fl æskede vine med smag af vanilje, men server den kølig - gi' den eventuelt en halv time i køleskabet.

Domaine de la Chapelle 2007
Vinens Verden

 
       

Topvin i balance (Favorit!)
188 kr.**

?????

Endnu en velafbalanceret Og elegant, fl øjlsblød og sødmefuld Gigondas med smag af chokolade, kaffe og kirsebær. Vinen bekræfter, at 2007 var et fremragende år i Rhône.

Château de Saint Cosme 2007
Lars Bjørn Vinimport

 

Kraftig gemmevin
232 kr.

???? (-)

Kraftig vin med smag af peber og timian. Ikke helt moden endnu, og den vil blive endnu bedre de kommende år. Drikkes den nu, bør den dekanteres.

Domaine la Bouissiere 2007
Jysk Vin

 
Læs mere om: