Slet

Københavnerbolig med terrasse på toppen

Med udsigt til byens røde tegltage har en familie med sans for utraditionelle løsninger forbundet to 1800-tals huse til en boligdrøm med unikke udendørsrum.

I to gamle ejendomme i indre København bor Marianne Flindt Jeppesen og Søren Knudstrup sammen med datteren Isabella. Ejendommene fra omkring 1800 er ikke specielt store, så de har inddraget en del af både for- og baghuset på hver side af den indre gård.

Husene er forbundet med korridorer på de nederste etager, og på de øverste etager er det en stor åben solterrasse med udsigt over byens tage, som forbinder rummene. Sammenbygningen af for- og baghus må have været et studie i niveauforskelle og praktiske løsninger, men alt kan selvfølgelig lade sig gøre, og løsningen med at samle de to huse giver hjemmet sit helt specielle udtryk.

Guide: Sådan køber du kunst til din bolig

Grøn oase på 5. sal
Kronen på værket blev den 20 m² store solterrasse, som Søren har bygget og indrettet på toppen af baghuset. En vild tanke, der ved nærmere eftertanke ikke var så umulig endda. Vel var det besværligt, at alle materialer skulle bæres op gennem huset.


Inspirationer fra St. Tropez, Ibiza og Bali møder
en, når man kommer op på tagterrassen. Søren har
bygget møblerne efter mål til terrassen, så hynderne er
også skræddersyede.Bordet er skabt af en stor rå planke.
Den åbne del af rækværket mod familiens egen baggård
er i lakeret stål og hærdet glas.

Inspirerende stilleben til boligen

Der skulle bygges en mur op mod baggårdene, og hele stålkonstruktionen, der skulle få terrassen til at balancere på det skrå tag, skulle hejses over forhuset med en stor mobilkran.

Velkendt og eksotisk
Marianne og Sørens indretning er på én gang velkendt, nordisk og alligevel eksotisk. Både rum og vinduer er små, så for at få maksimalt lys ind er gulve, vægge og lofter malet hvide.

Specielt Søren er meget begejstret for de danske møbelklassikere, og det er da også navne som Børge Mogensen, Mogens Kock og Kaare Klint, der præger basisindretningen i de lyse stuer med træ og kernelæder.

Læs også: Den hvide bolig hitter

En italiensk loungesofa, den moderne kunst og lækre detaljer som plaiden fra Missoni giver hele lejligheden en frisk, nutidig og afslappet atmosfære, der udstråler harmonisk ro på alle etager. På én gang velkendt og alligevel eksotisk.


Forhus og baghus


Overalt i lejligheden er vægge og
lofter malet hvide, og gulvene lysnede
for at kompensere for de små rum med
begrænset lysindfald. En kæmpe
loungesofa fra Natuzzi, moderne
kunst og rejseminder gør
helhedsindtrykket friskt og nutidigt.


I forhuset har familien indrettet sig med entré nederst sammen med det hvide, minimalistiske køkken. Spisestue og bad er placeret i midten, og dagligstuen på øverste etage. Her er rummet åbnet op til kip, og loftskonstruktionen er lagt frit som en smuk håndværksmæssig dekoration.

Få inspiration fra lejligheden her

Se også Rå natur i byen

Læs mere om: