Indgangen til det lillebitte landsted er blevet en fløjdør.
Slet

Kolonihave i de rette toner

STED: ISLANDS BRYGGE, KØBENHAVN. Med lejlighed og øvelokaler i city og kolonihaven 10 minutters cykeltur derfra har musikerparret, Trine og Frederik fundet balancen mellem land og by.

Musikerparret Trinelise Væring og Frederik Lundin har kolonihave i Haveforeningen Sønderbro på Islands Brygge i København. Den lille plet have har for hende og hendes mand betydet, at deres byliv har fået en ny dimension.

»Som musikere er vi knyttet til byen og spillestederne og til vores øvelokaler, der ligger samme sted som vores lejlighed. Vi overvejede i flere år at flytte ud på landet med børnene, men kolonihaven har givet os det bedste fra både byen og landet. Her har vi frisk luft og bålmad inden for en afstand på 10 minutters cykeltur fra vores øvelokale. Kolonihaven er for os en særlig måde at bo i byen på,« siger Trinelise Væring.

Rock og grønt
Jazzmusikeren Trinelise Væring sprang ud sidste efterår som moden rocksangerinde med pladen
Lystfisker.


Den overdækkede terasse er bygget til af musikerparret.


Trinelise Væring er musiker og har netop udgivet
albummet "Lystfisker"

Pladen var også debuten for hendes eget pladeselskab. Lystfisker er Trinelises 7. album, og en ny musikstil og den nyindrettede oase er kommet ind i hendes liv på samme tid.

»Jeg syntes, der manglede musik for voksne kvinder sunget på dansk. Rigtig mange har fortalt mig, at kvinder ikke køber musik, men måske skyldes det, at der heller ikke skrives og synges meget om og af kvinder. Musikverdenen er stadig en drengeverden,« siger hun.

Hendes mand Fredrik Lundin er også musiker, og begge har skæve arbejdstider, der kræver en særlig organisering af familielivet.

»Vi arbejder jo ofte i weekenderne og om aftenen. Derfor er et sommerhus et par timer væk ikke noget for os. Kolonihaven er genial, fordi vi kan være i 'sommerhus' om formiddagen og gå på arbejde om aftenen,« fortæller hun.

OVERBLIK

Her bor: Musikerne Trinelise Væring
og Fredrik Lundin og deres to børn på 6 og 10 år.

Huset: 50 m² klassisk kolonihavehus i træ fra 1960'erne på 390 m² grund.

Stedet: Haveforening ved Københavns sydhavn.
















Læs mere om Trinelise Væring og hendes musik

Se flere billeder fra kolonihavehuset

Læs mere om: