Slet

Kom til foredrag med Trine Nygaard og Charlotte Guéniau (AFSLUTTET)

Vær med når vi i samarbejde med RICE lancerer RICEINCLUB, hvor du kan få et inspirerende indspark af en række spændende kvinder, spise lækker mad og shoppe med rabatter. Læs mere og tilmed dig arrangementet her.

På IN er vi fortalere for at inspirere kvinder – og derfor lancerer vi nu RICEINCLUB i samarbejde med Riceteria, som er RICEs funky café og shop i Odense. Her kan du møde en række driftige og spændende kvinder til foreløbig fire planlagte arrangementer. Oplev iværksætter og foredragsholder Michelle Hviid, tv-direktør og forfatter m.m. Pernille Rahbek, sognepræst, kultur- og samfundsdebattør Eva Tøjner Götke, ejer af RICE Charlotte Hedeman  Guéniau og INs chefredaktør, Trine Nygaard.

Det får du til RiceINClub:

  • Et inspirerende foredrag hver førstetirsdag i måneden i Riceteria  
  • Et lækkert måltid + 1 stk. drikkelse
  • 10 % rabat på shopping

PRIS: 250 kr. pr. gang.

TILMELDING: Du kan bestille billetter lige HER

Til første foredrag den 1. september kan du møde Trine Nygaard og Charlotte Guéniau:

Om Trine:
Chefredaktør Trine Nygaard beskriver sig selv som en ukuelig optimist, der nægter at se det dårlige i en situation - alt kan løses! Af kolleger er hun blevet kaldt en korkprop, der altid finder vej - og det har hun haft brug for de senere år, efter at krisen ramte mediebranchen så hårdt, at hun selv blev fyret fra sit job som kreativ direktør. Og hvad gør man så, når man sidder der med sit visitkort uden et job? Man tager det, der er ledigt… Går fire trin ned ad rangstigen og går på arbejde. På modemagasinet IN fokuserer Trine på at lave et intelligent magasin til voksne kvinder - nøgleordene for dette arbejde og for Trine i det hele taget er: personlighed, nærvær og varme. Og humor. Vi må ikke glemme humor.

Om Charlotte:
Ejer og kreativ direktør hos RICE A/S, Charlotte Guéniau, har et mantra, der gennemsyrer både arbejds- og privatliv: LIVE, LOVE, LAUGH! For Charlotte er farver omdrejningspunkt, en stor del af hendes personlige velbefindende, og det twist, der er med til at skabe magi i hverdagen! RICE-eventyret og den personlige rejse, som Charlotte og hendes familie har været på, handler om mod og det at turde kaste sig ud i det ukendte, følge sine drømme og lige gøre dét ekstra, der gør hele forskellen. Om at handle, tage konsekvensen og starte forfra med en ny livsstil - og om at huske de små øjeblikke, hvor du besluttede dig for at kaste dig ud i nye eventyr!

TID OG STED:

1. september, Kl. 19-21, Riceteria, Mageløs 1, 5000 Odense C

Tilmeld dig HER.

Læs mere om: