Fra hjemmekontoret har man et fantastisk vue over tilbygningen, som er superenkelt indrettet med et stort hvidt spisebord centralt placeret. De tre tagvinduer er tilkoblet en motor, som gør, at de via en fjernbetjening kan åbne og lukke dem.
Slet

Lys og højt til loftet

Marianne og Peter Boye var godt tilfredse med deres usynlige tilbygning, der gav dem masser af lys og mere plads. Så fik de en præmie oveni.

Når man får fortalt, hvor det oprindelige hus slutter, og det nye begynder, kan man godt se, at huset er blevet udvidet med ekstra 50 m², men ellers er det svært at få øje på.
»Det har været en af de vigtigste faktorer for os, da vi besluttede at udvide huset, at man ikke med det samme kunne se, der var tale om en ny tilbygning,« siger Peter Boye.
På den nyopførte gavlside kan nogle store, højtsiddende vinduer godt afsløre, at der er tale op en moderne tilbygning. Indvendigt er man ikke længere i tvivl, for den nye tilbygning er nemlig supermoderne indrettet med hele 5,5 meter til kip. Langs den ene side løber en maritim trappe op til en lille indskudt hems, hvor parret har indrettet et lille, men velfungerende hjemmekontor.

Slut med klaustrofobi

På gulvet er der lagt store kvadratiske fliser, der er ført videre ud i køkkenet for på den måde at kæde de nye og gamle sammen til en harmonisk helhed.


Marianne og Peter Boye har bygget til deres hus i Valby.
Tilbygningen er tilpasset huset så godt, at man skal vide, det er
blevet forøget med ekstra 50 m². Projektet blev præmieret med
Nykredits boligpris på 50.000 kr.

Et kig op til hjemmekontoret.

Dagslyset har lige fra de første skitser spillet en vigtig rolle for
tilbygningen, og med tre store tagvinduer og høje slanke
gavlvinduer er lyset helt fantastisk i det højloftede rum med
Velux-ovenlysvinduer.





Dagslyset har spillet en stor rolle i beslutningerne om tilbygningen, og den er udstyret med hele tre 'side by side' ovenlysvinduer fra det danske vinduesfirma Velux.
»At opleve lyset og ikke mindst skyggedannelserne i rummet er ganske enkelt fantastisk,« fortæller Peter Boye.
»Man oplever aldrig, at rummet tager sig ens ud, for hele tiden danner der sig nye lysvirkninger, afhængig af hvor på himlen solen står, og det opleves næsten dobbelt op, når man som vi har så højt til loftet.«
Mange havde nok valgt at lave tilbygningen i to etager for på den måde at udnytte rummet bedst muligt. Parret var dog på intet tidspunkt i tvivl om, at det højloftede rum skulle ændre deres bolig radikalt.
»Mange gange er det jo netop de store rum, der gør, man synes noget virker flot, så selv om vi kunne have fået yderligere 50 m² ved at lave tilbygningen i to etager, så er det den her løsning, vi skulle have. Det jo er helt vidunderligt at opholde sig i et rum med så meget luft,« siger Marianne.
Det var ikke pladsmangel, der fik ægteparret til at udvide deres bolig. Det oprindelige hus på ca. 170 m² kunne nemlig sagtens rumme familien, der også tæller to teenagere. Problemet var, at de enkelte rum var så små, at de nærmest fik klaustrofobi af at opholde sig i dem. De nye 50 m² har i den grad rådet bod på det, for selv om rummenes størrelse og placering er uforandret, så har familien nu har fået et decideret samlingssted, hvor de virkelig har mulighed for at slå ud med armene.
Tilbygningen har ægteparret tegnet i samarbejde med arkitekt Ann Porsmose, og den er tildelt Nykredits boligpris på 50.000 kr.



OVERBLIK
Hvem:
Her bor Marianne og Peter Boye og deres to teenagebørn.
Hvad: Murermesterhus med udbygning til villa på 220 m².
Hvor: Valby ved København.

Læs mere om: