Slet

Mens de andre står i kø

Næste gang du skal til Berlin, så und dig selv at spise på den eksklusive restaurant Käfer i Rigsdagen

Pssst... sig det ikke til nogen:
Næste gang du skal til Berlin, så und dig selv at spise på den eksklusive restaurant Käfer i Rigsdagen.

Det er lidt af en hemmelighed, at du ikke behøver at stå i kø i timevis først sammen med alle dem, der bare vil ind og
se Rigsdagen.

Sådan gør du: Bestil bord hjemmefra over nettet, gå nonchalant forbi køerne og hen til den undseelige dør til højre for hovedindgangen. Efter et sikkerhedstjek a la lufthavn kommer du direkte op på øverste etage, hvor du kan se den engelske arkitekt Norman Fosters bikubeagtige glaskuppel indefra, før det overbevisende måltid i restauranten med den ubetalelige udsigt. 17 euro for en skøn brunch, 27 hvis du skal have luksuspakken med champagne til, og servicen er i top.

Hvad mere kan man forlange? Meget mere. Se selv på feinkost-kaefer.de.

Bonusinfo:
Efter måltidet er du jo fikst sluppet uden om køerne og sikkert indenfor og kan tage en turist-runde i Rigsdagen, hvor Per Arnoldi har stået for en del af farvesammensætningen!