Slet

Nyt Mad & Bolig på gaden - marts 2012

I de seneste måneder er der sket mange spændende nye ting på Mad & Bolig. Magasinet har fået nyt logo og udkommer fremover i et større format. Vi har arbejdet hårdt på at finde den helt rigtige udgave af Mad & Bolig, som I læsere vil sætte mest pris på. Nu er nr. 4 på gaden med nyt logo, andet format og meget mere af det stof, som vi ved, I elsker.

Flottere større og et spadestik dybere
Luk øjnene og se følgende scenarie for dig! Et rustikt langbord i en lys stue. Levende lys, lækker mad af gode råvarer og en flok venner eller familie i livlig snak om store og små oplevelser, sorger og glæder og... så kort kan det nye M&B beskrives. For ud over at være blevet større og flottere, så sætter vi ekstra fokus på alle de gode værdier, der ligger i at bo dejligt og spise godt. Værdier, der stikker dybere end bare at tage sig ud og imponere. Værdier, der går et spadestik dybere end glittede magasinoverflader. Uanset om du er særlig designinteresseret, elsker at indrette med det, du har samlet gennem livet, er på evig jagt efter helt anderledes inspiration, eller du først og fremmest søger autentiske oplevelser og lækre opskrifter, der giver din mad et særligt touch, så gør du det, fordi det føles godt og rigtigt. Ikke kun for dig selv, men også for dine kære. Fordi det giver velvære og overskud. Fordi det inspirerer til samvær, fælleskab og fordybelse. Alt dette blot for at sige, at det nye Mad & Bolig hylder redebyggeren i os alle. Lysten til at skabe en oase, som fryder øjet, vækker sanserne til live og giver gode fornemmelser i maven. Håber du nyder Mad & Boligs glittede sider fyldt med smukke hjem, lækker gourmetmad og dejlige rejsemål - alt sammen lige til at gøre efter i de gode værdiers navn.
Hilsen fra en ægte redebygger Charlotte Riparbelli, Chefredaktør

Familien Bjørn har gjort det, som rigtig mane drømmer om, men isom de færreste tør kaste sig ud i. De har købt en gammel ruin i Piemonte og renoveret den fra ende til anden. Læs hele artiklen "Drømmen om et hus i Italien" i Mad & Bolig nr. 4.

Læs den skønne artikel om fransk bistromad i Mad & Bolig nr. 4.

Bliv inspireret til en Pariser-tur med vores rejseguide til bydele Montorgueil, der bugner med markeder, gourmetrestauranter og spektakulær kagekunst.

Der er forår i luften, så vi er rykket ud under åben himmel. Få inspiration til nye havemøbler til din terrasse.

Bliv fan af Mad & Bolig på Facebook
Få endnu mere af Mad & Boligs univers og bliv fan af os på Facebook. Her har vi konkurrencer, afholder afstemninger og giver dig sæsonens opskrifter. Her kan du også møde alle de andre Mad & Bolig-læsere. Så vær med os ved at "synes godt om". Det gør du her: http://www.facebook.com/madogbolig
 

Læs mere om: