Slet

Nyt IN på gaden | Smugkig i det nye juni-nummer

Det er en fornøjelse at præsentere det nye IN for dig. 288 modenyheder – håndplukket til dig: Sandaler, kimonoer, jakker, sæsonens kjoler og bukser + parfumer, cremer og make-up. Bliv midtpunkt til sommerens fester! Få også inspiration til at style vide bukser på fire måder. Gråt hår er ”hot” – mød 4 spændende kvinder, der åbent deler deres tips & tricks. IN giver dig opskrifterne på nem, sommermad, som kan nydes under åben himmel og så åbner IN sin hemmelige adressebog over gode steder i modens by, Milano.

Engang var jeg inviteret til et gardenparty i Hellerup, hvor jeg bor. 

Dresscoden lød på “casual”, og selv om jeg godt var klar over, at jeg ikke skulle møde op i weekend-hyggetøj, var jeg forvirret på et højere plan. 

Amerikanerne sætter en dyd i at vise den helt afslappede side af sig selv i T-shirts, shorts og nederdele a la et barbecue-selskab, som er foreviget utallige gange på filmlærredet – og hopper gerne alle sammen i poolen efter maden. Men hvad er “casual” i Danmark? Et gardenparty er jo ikke det samme som en middag med stiletter – de er alt for svære at stavre rundt i på en blød græsplæne. 

I en tid, hvor alt er tilladt inden for mode, kan det faktisk ind-imellem være sværere at navigere rundt i “dos and don’ts”, når der kommer en formel invitation til uformel hygge. 

Da jeg endelig mødte op til sammenkomsten, var jeg alt andet end afslappet, fordi det havde været så svært at ramme det præcise kirurgiske snit mellem afslappet og respektfuld påklædning. Fødderne skulle være perfekte til at blive vist frem. Benene glatte og ikke alt for gennemsigtige med blå nuancer efter en lang vinter. Og så var det tydeligt at se på de andre kvindelige gæster, at der var et memo om “dresscode: beige”, som jeg ikke havde modtaget. Heldigvis. 

I dette nummer giver IN dig inspiration til, hvad du kan tage på til et gardenparty – alt efter hvilket humør du er i, og hvad du føler for. 

Tab ikke det vigtigste af syne: At hygge sig i gode venners lag og have rigtige, autentiske samtaler med et andet menneske – som ikke findes magen til på de sociale medier. At nyde de lyse aftener og lade tiden stå stille et øjeblik, mens vi åbner alle sanser for alt det skønne, som Danmark byder på om sommeren – som friske jordbær, fjordrejer og hummere. 

Nyd, at der for en stund ikke findes noget bedre sted i hele verden end lige her og nu. 

God læselyst!


Anne Axholm, Chefredaktør

Få en smagsprøve på, hvad du kan forvente af denne måneds magasin i galleriet, og husk at du også kan købe magasinet til din telefon eller tablet HER

Smugkig i det nye juni-nummer

LÆS OGSÅ: 5 sommer-outfits du kommer til at have på igen og igen