Slet

Nyt IN på gaden | Smugkig i det nye maj-nummer

Skru op for din stil med nye accessories. Solbriller, sko. Tasker, ure. Tørklæder og smykker. Hele 285 originale modefund er på vej til dig i det nye IN, som er på gaden onsdag den 20. april. Savner du en kæreste at dele foråret med? IN viser, hvordan du knækker koden til moderne dating. INs redaktion tester også alt-i-én-cremer, som både giver smuk hud og beskytter. Mord gjorde krimidronningerne Sara Blædel og Karin Slaughter til bedste veninder, vi har interviewet dem begge.

Indrømmet. Jeg har været en slow starter til at se fornuften i at investere i små detaljer som fx en lille YSL-taske eller et statement-armbånd fra den belgiske kongelige hofleverandør Delvaux, der har rødder længere tilbage end Hermès. 
Jeg gik altid efter ”outfittet”. Men over tid er jeg blevet omvendt!  Om det er solbriller, sko eller smykker, så giver accessories det ”ekstra” til et look, som er så svært at sætte på formel – men som gør en stil personlig. 

Efter mange nærige fejlkøb lærte jeg på den hårde måde, at det betaler sig at investere i kvalitet. Som min Louis Vuitton-kalender, der har fulgt mig siden RUC-studiestarten i begyndelsen af 1990’erne. Eller den flaskegrønne jakke fra Sportmax, som modejournalist Lotte Freddie købte med hjem til mig fra Italien i 2006. Den er stadig flittigt i brug, og jeg bliver nu på 10. år stoppet af damer på gaden i Paris, der spørger: ’Hvor er den jakke fra?’ Lotte vil gerne overtage den, når jeg en dag er færdig med den. Men den dag kommer nok aldrig. 

LÆS OGSÅ: Tid til et nyt ur? | Det skal du gå efter

Internationalt er Birkin-tasker i krokodilleskind nu i højere kurs end aktier og obligationer, som IN fortæller om i denne udgave. Men mindre kan heldigvis også gøre det. Nogle gange kan et par solbriller bare være billige og for sjov – og så bliver du heller ikke ked af det, hvis de går i stykker. 

Kvinder er ikke bare gode forbrugere; de er også god business, herhjemme og i udviklingslandene. I maj kommer 7.000 beslutningstagere fra hele verden til København til verdens største topmøde om piger og kvinders sundhed og rettigheder. At kvinder giver en masse tilbage til familien og samfundet, (be)viser organisationen Women Deliver, som også lægger navn til konferencen i København. Inde i bladet kan du møde Katja Iversen, der står i spidsen for det kæmpestore arrangement. 

Nyd foråret og al den nye inspiration, som IN har udvalgt til dig!

Anne Axholm, Chefredaktør

Få en smagsprøve på, hvad du kan forvente af denne måneds magasin i galleriet, og husk at du også kan købe magasinet til din telefon eller tablet HER

Smugkig i det nye maj-nummer

LÆS OGSÅ: Nyt IN på gaden | Smugkig i det nye april-nummer