Slet

Økologi for vinelskere

Der er stor uenighed om, hvad økologisk vin egentlig er. Vi smager et sortiment fra fire forskellige lande.

Økologiske vine er fremstillet af druer, der er dyrket økologisk med minimal anvendelse af kemikalier, og visse avlere foretrækker endda at bruge vildgær i fremstillingen frem for kulturgær. Ligeledes skal filtrering af vinen holdes på et fastsat minimum. Reglerne er forskellige fra land til land, hvilket komplicerer billedet.

Biologisk vin
Det økologiske fænomen begyndte i Frankrig, hvor det ofte kaldes Vin Biologique. Her har sydlige distrikter som Rhône og Languedoc store fordele af deres varme og tørre klima med tilpas vind, der kan tørre druerne efter fugtigt vejr. Her er i forvejen ikke det store behov for sprøjtning med kemikalier, da svampesygdomme er sjældne.

Højere priser, bedre vin
At reglerne overholdes, bliver kontrolleret af indtil flere forskellige organisationer. Også Tyskland og Californien er langt fremme med økologi, men fænomenet breder sig hastigt i hele vinverdenen. Som regel er der tale om begrænsede mængder, og priserne vil ofte være højere end for konventionelt dyrkede vine, da arbejdsprocesserne er mere krævende. Resulterer det så i bedre vine? Det er næsten umuligt at svare på, men mange bevidste forbrugere vil glæde sig over, at vinen er sundere at drikke. Det alene får den nok også til at smage bedre i deres ganer.

Vin i krebsens tegn
Et andet fænomen er den biodynamiske vindyrkning. Det er den mest ekstreme af alle dyrkningsformer og er inspireret af Rudolf Steiners teorier (østrigsk filosof, 1861-1925). Biodynamik har stærkt fokus på det, der kaldes 'jordbunds frugtbarhed', og dertil kommer det kosmiske og astronomiske, idet arbejdet i vineriet og i markerne styres af planeternes stilling og månens faser.
 

Ligetil
79,50 kr.

?? (-)

En ganske almindelig lille, men gedigen vin, som vi fandt lidt for dyr i forhold til, hvad der er i glasset. Den byder på en god moden frugt, tilpas sødme og sol samt en harmonisk, frisk stil. Men vi synes, der mangler noget til prisen.

Château Barrail des Graves
2006 Saint Emilion
Bordeaux, Frankrig
Irma

 

Flygtig
69,50 kr.

??

Ikke det store sus. Vinen er let og fl ygtig med en pæn tone af modne bær og lakrids samt nogen sødme, men den ligesom vander ud i afslutningen og mangler kompleksitet. Lidt iltning gør den godt, men det er en almindelig standardvin.

Dixons Peak
2006 Cabernet Sauvignon/Shiraz Sydafrika
Superbest

 

 

Fremragende
90 kr.

?????

Helt klart smagningens vinder. Stor i slaget med masser af power og frugt samt kværnet peber, kirsebær, blomme, tobak, bacon og tørre urter. Stilen er ikke desto mindre læskende og forførende. Minder meget om Châteauneuf du Pape, når den er god, men vinen her fås til det halve. Flot.

Domaine du Joncier
2007 Lirac 'Le Classic'
Rhône, Frankrig,
JVS

 

 

Potentiale
99,50 kr.

???

Lukket i begyndelsen, men ved iltning sker der store forbedringer. Tæt og relativt kraftig med fi ne toner af modne kirsebær og en tør, rank smag. En klassisk madvin.

Le Torri del Falco
2005 Morellino di Scansano
Toscana, Italien
Irma

 

 

Smægtende
150 kr.

????

Endnu en lækker Rhône-vin, denne gang fra topavleren La Vieille Julienne i Châteauneuf-du- Pape. Oser af moden, sort frugt samt solbær, vanilje, lidt krudt, peber og urter. Stilen er åben og harmonisk med en fl ot struktur. En høj pris, men vinen er det værd.

La Vieille Julienne
2000 Côtes du Rhône
Frankrig
Domaine Brandis

 

 

Varmblodig
180 kr.

??? (-)

»Hov, det her er en Pinot Noir.« Panelet lurede hurtigt den lyse farve og indsmigrende aroma af læder og hindbær. Det er varmblodig og mere krydret Pinot Noir end den, Bourgogne-elskere kender så godt. Vinder ved en grundig iltning i glasset. Men prisen!

Seresin Leah
2007 Pinot Noir
New Zealand
H.J. Hansen Vinhandel/ Vinspecialisten

 

 

 

 

 

????? Topvin (excellent)
???? Storartet
??? Udmærket
?? Acceptabel
? Skuffende

(+) Godt køb
(-) For dyr

 

Læs mere om: