Slet

Røde overraskelser fra Provence

Er man på jagt efter stor rødvin til middagsbordet, går de fleste nok til Bordeaux, Bourgogne, Rhône eller Norditalien, men Provence har masser at byde på. Også i den tunge vægtklasse.

Côtes de Provence. Er det ikke noget med rosévine og supermarkedsvine, som vi kun ser i de store franske supermarkeder, når vi er på ferie i det sydfranske? Såmænd. Det er en del af billedet, men måske bør vi i højere grad begynde at interessere os for, hvad denne del af Frankrig har at byde på, når det gælder store rødvine, for her er overraskelser i vente. Som denne smagning viser, snyder man sig selv for en god rødvinsoplevelse, hvis man ikke giver Côtes de Provence en chance. Her er ganske enkelt fremragende rødvine til prisen. Fælles for de fem rødvine i vores smagning er en rankhed, som man finder i Bordeaux-vinene, tilsat den tørrede krydrethed fra Provence-landskabets urter. Vel at mærke til priser, hvor de fleste kan være med. Festen begynder ved 90 kr. for Domaine des Grands Esclans og topper i Domaine de Galantin til 119 kr., når det gælder forholdet mellem pris og kvalitet.

Her i foråret er det værd at huske på, at Côtes de Provence frembringer nogle af verdens bedste rosévine. Det er jo det, området er bedst kendt for. Smagens enlige rosé bekræfter os i den påstand. Til 106 kr. er Domaine Gavoty ganske enkelt en fremragende vin til prisen.

 

VINE FRA PROVENCE

 

1. Domaine Gavoty
2006 Côtes de Provence rosé,
Løgismose, 106 kr.
????? (+)

 

Rigtig skøn og sommeragtig, kalder på middelhavsmad som grillet fisk, en bouillabaisse eller en fiskesuppe - gerne med masser af hvidløg i. Cremet og elegant. Ganske enkelt en fremragende rosé.

2. Château Reva
2004 Côtes de Provence rouge,
Dragsholm Vine, 120 kr
???

Côtes de Provence som de fleste nok forestiller sig de røde fra denne del af Sydfrankrig. Lettere end de øvrige rødvine i smagningen med toner af rugbrød, kaffe og lidt raffineret bitterhed i afslutningen.

3. Domaine des Grands Esclans
2004 Côtes de Provence Rouge Cuvée Prestige,
JVS, 90 kr
.???? (+)

Kvalitetsmæssigt røg vi et ekstra trin op ad stigen, selv om prisen kom under 100 kr. Flæsket og kødfuld i glasset med et strejf af flødekaramel og lakrids. Det lyder måske ikke helt harmonisk, men det er absolut tilfældet, og efter-smagen er flot og lang.

4. Domaine de Galantin
2003 Bandol rouge,
World of Wine, 119 kr.
????? (+)

Skal vinen drikkes her og nu, er dette måske testens bedste. Her er den typiske lædersmag fra Mouvedre-druen med fylde og krop og en afbalanceret alkoholprocent, der holder sammen på det hele på elegant vis. Topvin der er drikkeklar nu.

5. Domaine de Trevallon
2004 Vin de Pays 'Les Baux',
Theis Vine, 430 kr.
????? (FAVORIT)

Så er vi rykket op i verdensklassen, både hvad pris og kvalitet angår. Lækker aroma med smagsnuancer af læder, solbær og tørrede urter, som er typisk for Provence. I modsætning til den noget billigere Galantin (vin nr. 4) bør den ligge nogle år endnu, før den drikkes. Den er fremragende nu, men kan blive
endnu bedre. Drik den til fede retter som cassoulet
eller andre gryderetter med kød og flæsk.

Vin mellem kyst og bjerge

AOC Côtes de Provence dækker et område øst for Esterel-bjergene på den vestlige side af Cannes ved Côte d'Azur og videre mod vest til byen Aix, og der vokser vinstokke fra Middelhavskysten til et stykke ind i baglandet til byen Draguignan. Det er det ældste vin-producerende område i Frankrig mest kendt for rosé. 80 pct. af vinene fra området er rosé, 15 pct. er rødvine, og kun 5 pct. er hvide.
 

6. Château Simone
2004 Palette rouge,
Theis Vine, 250 kr.
?????

Smag af rødkål, timian, læder og stald som i flere af de andre Provence-vine. Mangler måske en smule tæthed i smagen, men en god bitterhed antyder, at den vil blive endnu bedre af at ligge nogle år. En meget aromatisk vin, der er helt forskellig fra nummer fire, men også en topvin.
 

????? Topvin (exellent)
???? Storartet
??? Udmærket
?? Acceptabel
? Skuffende

(0) Ringe (+) Godt køb (-) For dyr
 

SMAGERNE ER: BO KNUTSSON it-konsulent, SVEND MARIAGER tidl. chef for Hotel & Restaurantskolen,
NANNA SIMONSEN kogekone, kogebogsforfatter, ANDERS GRØNDAHL vinjournalist, ERIK MORSING journalist.

 

Læs mere om: