Slet

Sorte rødvine

Interessant så mørke mange af de billige rødvine er blevet!

Vi bemærker det stadig oftere. Det, at der næsten ingen forskel er mere i farven på mange af de billige vine. Sort-røde og intense fremstår de, præcis sådan som størstedelen af forbrugerne kan lide det. Tankevækkende. For druer har det jo med at være forskellige, også hvad angår farven på den færdige vin.
Moderne teknik og totalkontrol i vinifikationen gør, at man selv i store kvanta kan trække et maksimum af farve ud fra drueskindet, uden at vinen bliver syret og bitter. Og desuden sker det jo jævnt hen, at der ryger lidt farvegivende fremmede druer med i blandingen fra stokke, »der gror vildt på markerne mellem de andre.« Et fænomen, den vinrejsende kan iagttage om efteråret, når man får fremvist en enkeltdrue-mark, der er begyndt at blive rødbrun, men hvor der imellem stokkene står spredte knaldgule og ildrøde glimt. Spørg bonden, hvad det er for noget, og kig ham dybt i øjnene, når han svarer.
Fænomenet er såmænd ret uskyldigt i forhold til de industrivinerier, der manipulerer og turboer en billig slavevin frem til at se ud som en stjernevin med høj alkohol og kulsort farve. Her bliver der virkelig gået til vaflerne med smagsessenser og farvelader fra laboratoriet.
Derfor indgår begrebet »naturlig« kraftigt, når Mad & Boligs vinpanel bedømmer billigvinene og finder frem til vinderne. Denne gang er det for eksempel en saftig og særdeles ren Montepulciano-vin fra Midtitalien, der forfører næser og ganer.

 

Rødvine under 60 kr.

1. Quara
2006 Malbec, Cafayate Valley, Argentina
Fakta, 30 kr.
??? (+)

Meget ung og blåsort. Noget knibsk lige i begyndelsen, men iltning gør denne rødvin ualmindelig godt. Stilen bliver meget åben og aromatisk med toner af urter, blomme og tobak.

2. Ochoa
2006 Garnacha/Tempranillo, Navarra, Spanien
Vinoble, 55 kr.*
???

Moden og frugtig med en let sødlig eftersmag med toner af moden frugt, karamel og vanilje. Ganske rar og velafbalanceret. Den vil falde i manges smag.
' Tilbud indtil 20. oktober 2008.

3. Domaine l'Estagnol
2006 Côtes du Ventoux, Frankrig
A Vinstouw, 49 kr.
???

Også denne unge vin er lukket i begyndelsen, men kommer sig hurtigt og bliver et elegant bud på en gedigen hverdagsvin med sine toner af peber og kirsebær.

4. Cantina Zaccagnini
2006 Montepulciano d'Abruzzo, Italien
Jysk Vin, 60 kr. *
????

Vinen med den lille trækvist om halsen bliver panelets favorit med sin kødfulde, modne frugt og sin aroma af blomme, brænderøg og vilde kirsebær. Saftig, fyldig og afrundet er det her en spændende hverdags- og weekendvin.
' Normalpris 75 kr., tilbuddet gælder i oktober måned.

5. Domaine Roche Audran
2006 Côtes du Rhône, Frankrig
H.J. Hansen Vinhandel, 60 kr.*
???

Mere om Montepulciano

Montepulciano-druen bliver ofte forvekslet med byen Montepulciano i Toscana, hvorfra den berømte Vino Nobile di Montepulciano kommer.
Men druen, som er vinderen i denne test, trives i det centrale Østitalien i provinserne Abruzzo og Marche. Den leverer sort-røde og særdeles saftige rødvine med en god fin bitterhed i midten og en forførende aroma af blomme og urter. En trofast storleverandør af gedigne og billige karaffelvine til restaurantbordene inde i Rom. Samtidig optræder den stadig oftere i lidt mere luksuriøse udgaver herhjemme til omkring 100-150 kroner.
Vores vinder denne gang med den karakteristiske lille vinkvist bundet om halsen er fantastisk velsmagende til sine 60 kroner. Et flot kompromis mellem det billige og det luksuriøse.
Billtxt Montepulciano-druen dyrkes i Abruzzo og Marche i det cen-trale Østitalien. Her byen Opi i Abruzzo Nationalpark.
 

En noget atypisk Côtes du Rhône med sin aroma og smag af mandel og marcipan. Ved iltning fremkommer dog klassiske toner af kirsebær og mynte.
' Normalpris 75 kr., tilbuddet gælder i oktober måned.

6. Château du Mourre du Tendre
2003 Côtes du Rhône, Frankrig
J.V.S., 60 kr.
?

Den er gal. Begge prøveflasker var benede, trætte og vandige med en sær træ-aroma. Lidt frugt i Beaujolais-stil redder den lige akkurat væk fra et nul i karakter.

Læs mere om: